Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice



          Facebook         Instagram

          Pinterest         Twitter
















Appelsiner

Kategori:  Citrusfrugter

Oprindelse:  Kina

Beskrivelse:

Oprindelse: Appelsinen kommer fra Kina. Men stamformen til appelsin træet menes at stamme fra Burma. Man kendte til, importerede og dyrkede appelsiner i det gamle Rom. Appelsinerne forsvandt fra Europa med romerrigets fald, de vendte først tilbage med maurerne, der genindførte dem i Spanien. I det øvrige Europa bredte de sig op gennem århundrederne. Appelsinen kom til Nord og Syd Amerika allerede i 1500 tallet. Helt op i første del af 1900 tallet hørte det til undtagelsen for store dele af befolkningen i Danmark at få en appelsin.

Appelsinen er opbygget som et flerrummet bær med tynde hindeagtige skillevægge. Frugtkødet kan indimellem være trevlet.Appelsin er syrlig sød i smagen og meget saftig. Appelsiner der vokser i troperne er grønne, selvom de er modne.

Anvendelse:

Appelsiner spises først og fremmest friske, de bruges i frugtsalat og i frugtanretninger, som ledsager til ost. Appelsiner anvendes som garniture til andesteg og svinekød, de bruges i grøn salat, i appelsin fromage og budding, til appelsin sorbet, der laves en fremragende marmelade af appelsiner, appelsiner kan tilsættes og give smag til kager, som appelsin sauce til desserter, appelsinsaft kan bruges til dressinger og marinader, appelsiner presses til juice, bruges i drinks, de bliver brugt til sodavand og orangeade, appelsiner danner basis i flere likører.

                                                                                                             
Appelsiner ... klik på billedet for at komme tilbage


Ordet er vist 2684 gange
og udskrevet 1 gange
Fra:Kommentar
Der er ikke tilføjet nogen kommentar til dette ord endnu