Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Madplaner



      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice



          Facebook         Instagram

          Pinterest         Twitter
















Kantarel

Kategori:  Svampe

Beskrivelse:

Almindelig Kantarel er 5-10 cm høj med en 3-8 cm bred hat, der har kruset/bølget rand, når den er udvokset. Stokken er 2-6 cm høj og går jævnt over i ribber på hattens underside. Hele svampen er cremegul til æggegul. Den dufter svagt af abrikos og smagen er let bitter. Den bitre smag forsvinder ved tilberedning.

Den vokser i både løv- og nåleskov. I nåleskov som regel langs skovstier og i løvskov ofte på forblæste morbundsbakker blandt mos og blandt græsset Bølget Bunke. De første kantareller dukker op i juni i bøgeskoven, men da svampen er ret langsomt voksende, er det først i juli, at man kan høste frugtlegemer, der er store nok til, at man kan være bekendt at plukke dem til spisebrug. Den normale danske sommer, hvor det ikke er for varmt og for tørt, plejer at være et godt kantarelår. Kantarellerne fortsætter til frosten sætter ind for alvor.Den er almindelig i Danmark, men er dog ret eftertragtet, så i bynære skovområder får den sjældent lov til at blive ret stor.

Almindelig Kantarel kan forveksles med Bleg Kantarel, der er lysere, kraftigere og anløber orangerødt ved berøring. Det er en ligeså god spisesvamp som Almindelig Kantarel. Endelig finder man på nåle, kvas og grene i nåleskove Almindelig Orangekantarel, der ikke er en rigtig kantarel. Den hører til en helt anden slægt med rigtige lameller i stedet for ribber på hattens underside. Den er orange og ret sej i konsistensen. Orangekantarel er til nød spiselig, men ikke specielt velsmagende.

Almindelig Kantarel kan bruges i de fleste svamperetter, men må ikke spises rå. Den er især god i stuvninger. Den kan fryses både tilberedt og ikke tilberedt. Den skal ikke optøes inden brug, men skal direkte på panden/i gryden fra fryseren. Det kan også lade sig gøre at tørre kantareller til senere brug, men de bliver ofte noget seje i konsistensen efter udblødning.

                                                                                                             





Ordet er vist 2307 gange
og udskrevet 1 gange
Fra:Kommentar
Der er ikke tilføjet nogen kommentar til dette ord endnu