Marcipan

Beskrivelse:

Marcipan er en blanding af mandler og sukker. Kvaliteten er i stor udstrækning afhængig af blandingsforholdet. Mange marcipanblandinger indeholder også abrikoskerner. Marcipan blev antageligt først produceret i Persien (Iran) i det 7-8 århundrede, og blev kaldt "Mautapan". Marcipanen bredte sig over hele Orienten, og blev i det 12-13 århundrede bragt til Sydeuropa - antageligt af korstogsriddere. I de følgende århundreder lærte så hele den vestlige verden produktet at kende. Anvendelsesmulighederne er mange. Vi overtrækker marcipanen i ren tilstand, sammen med nougat eller trøffel, eller blandet med forskellige spirituosa eller frugter.