Debat forum



Dansk jul i Canada


Fra   :  Sanne

Dato : 2004-12-04
Vist   :  148 gange
Som dansker i udlandet er det vigtigt at holde ved de gamle traditioner og velkomme de nye. Juletræet hentes den 1. December og hele familien går i gang med at pynte så snart farmanden har fået træet til at stå lige, mens at jule musik fylder hele huset. Her i Canada hænger vi også lys udenfor på huset og i træerne, så det hele er ganske festligt. Nogle aftener inden jul, og efter at det er blevet mørkt, tager vi hele familien ud og køre en tur igennem byen og kigger på de meget opfindsomme og oplyste huse. Nogle gange stiger vi ud og går en tur, hvis at hele gaden er rigtig festligt beklædt. Det elsker børnene for der er nok at se på. Juleaften spiser vi flæskesteg og hygger os med god mad, hvorefter træet tændes. Efter vi har danset om træet, deles pakker ud en efter en. Det er gerne den yngste der deler ud. Hundene har også hver deres gave og det er vældig sjovt at se dem pakke deres godter ud... Så er det igen jul den 25. Dec. og vi tager til bedsteforældrene for en rigtig hygge-dag med kalkun og flere gaver. Bagefter hygger vi os med kaffe og spil og ungerne leger med deres nye gaver... Tja, det er ikke helt dårligt at fejre jul to gange, men vi når kun lige at komme os inden at det så er nytår.. Glædelig jul!




Her kan du indlægge en kommentar til dette emne.

Dit navn Navn

Din kommentar





Tilbage til kategori "Julen"Debat forum hovedmenu