Berliner Pfannkuchen (sammelagt)

Berliner Pfannkuchen (sammelagt), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1

KagerRet : Kager - Kager - Diverse

Hovedingrediens : Mel - Hvedemel

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Ronja

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1 Æg
1 Æggeblomme
40 g.Smør
1.25 dl.Mælk
1 Spsk.Sukker
250 g.Hvedemel
1 Knsp.Salt
2 tsk.Bagepulver
 Palmin
 
Opskrift:
Smørret røres blødt, hvorefter Æggene der er pisket i Mælken, røres i tillige med Sukkeret og Saltet. Bagepulveret blandes med Melet, og dette arbejdes i Blandingen, saa Dejgen bliver glat og fast. Den færdige Dejg maa hvile til den er kold,

hvorefter den udrulles 1 cm tyk og udstikkes med Glas. Paa Midten af hver Skive lægges en Tsk. Marmelade (tyk) eller Gelé. Randen pensles med Æggehvide, og en udstukken Dejgskive trykkes fast mod den nederste Rand. Man maa passe, at Randene slutter fuldstændig, da Marmeladen ellers vil flyde ud.

Kagerne bages i varm Palmin og bestrøs efter Bagningen med Sukker."

Tips:

"Det hjælper ikke, at Dejgen er behandlet efter alle Kunstens Regler hvis den ikke faar den rigtige Varme i Ovnen, Det er altsaa af lige saa stor Vigtighed, at man ved, hvordan Ovnen skal behandles. Der findes mange forskellige Slags Ovne med forskellig Opvarmningstid, men Temperaturen, Bagværket skal udsættes fot, er den samme, hvilken Ovn, man end benytter. Følgende Regler kan anvendes i alle Ovne.
Man lægger et Stykke hvidt Indpakningspapir midt i Ovnen paa en Plade eller Rist; naar Papiret er: gulnet, er Ovnen c 200 grader. og god til Formkager, Pleskener og andre Smaakager, der kræver "svag" Varme. lysebrunt, er Ovnen c 220 grader. og god til Smaakager, Lagkagebunde og andet Bagværk der kræver "jævn" eller "middel" Varme. brunt, er Ovnen c 250 grader. og god til velhævet Gærbrød, Pier og Tærter.

Smaakager:
skal bage hurtigt (5 - 10 Min). Undtagelserne bekræfter Reglen. De sættes midt i Ovnen eller hæjt oppe. De skal altsaa have mest Overvarme.

Formkager: Bagetiden deles i tre Afsnit. De første 20 Min. skal Kagen hæve, de næste 20 Min. skal Kagen færdighæve og begynde at brune, og de sidste 20 Min. skal den have mest Overvarme, saaledes at det øverste af Kagen bliver "trukket op" af Overvarmen, samtidig med at den bruner færdig. Det vil altsaa sige, at Kagen i Begyndelsen skal have god Varme, dernæst dæmpes Varmen saa langt ned den kan, og til sidst sættes der mere Overvarme paa end Undervarme. Naar Kagen er hævet til sit højeste, bør man ikke kigge til den, da det kan bevirke, at den falder sammen.

Gærbrød: sættes lavt i Ovnen. Bagetiden kan ligesom til Formkagerne deles i tre Afsnit og paa samme maade; blot skal Gærbrød som nævnt i ovenfor sættes ind i en varmere Ovn. Hvis der er Spjæld i Ovnen, aabnes det til sidst, for at Skorpen kan blive sprød. Disse Reguleringer kan ikke følges slavisk, da Forholdet mellem de forskellige Ingredienser gør sig gældende; man kan i Almindelighed regne med at jo federe en Kage er, des mere Varme kræver den, og jo mere Sukker og Æg des mindre Varme. Det er praktisk og sparer mange Ærgrelser, hvis man skriver Bagetid og Bagetemperatur ned for de forskellige Kager. Dette gælder især ved Bagning i Den elektriske Ovn, hvor Opvarmningstiden altid er den samme. Det højeste Tal er fuld Varme, og Ovnen opvarmes altid paa fuld Strøm. Stilling 1 ersvageste Varme, og de mellemliggende Tal er henholdsvis lidt over og lidt under halv Varme. Opskrifterne i Bogen er ikke specielt beregnet paa elektriske Ovne. Hvis en Formkage derfor skulde blive klæg, er det muligt, at Aarsagen skyldes for megen Væske i Kagen. Man regner i Almindelighed 4 dl Væske (Æg og Mælk eller Vand) pr. ½ kg. Mel. Der sker ikke saa megen Væskefordampning i den elekstiske Ovn."

(Jeg har skrevet opskriften direkte af efter min bog som jeg har fra min farmor, så evt. fej er fanget fra bogen.)





karakterer:
Opskriften er vist 11363 gange,
og udskrevet 163 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
1    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2012-08-26 20:13:10
Beklager men det er den dårligste opskrift på Berlinere jeg har prøvet. Mængden af væske i forhold til mel gør dejen så klæg at den umuligt kan rulles ud. 1cm tykke skiver er alt for tykt. Når Berlinerne er færdige udenpå er de stadig rå inden . Ingen sucess desværre.