Debat forum



Surdej/rugbrød


Fra   :  Mogens Ikkala

Dato : 2011-10-04
Vist   :  1273 gange
Jeg har i flere år bagt mit eget rugbrød, og bagt med rugmel hvor der bare skal tilsættes vand og gær.
Nu kunne jeg godt tænke mig at prøve, at bage rugbrød på gammeldags maner med surdej. Jeg vil gerne lave en surdej, men jeg vil ikke have alle disse kærner så som sesamfrø og alle andre mulige kærner i mit brød. Hvor finder jeg en opskrift på en surdej og et rugbrød uden alle disse kærner?

Venligst
Mogens


Kommentar
Fra   :  Matilde

Dato:
2011-10-12
Jeg vil foreslå du kigger i Meyers bageri evt.


Kommentar
Fra   :  Karsten

Dato:
2011-10-23
Brug flg.
1 dl. Rugmel
1 dl. Vand
3 spiseskefulde syrnet mælkeprodukt (A-38, ymer, cr. fraiche etc.)

Rør dette sammen i en ren bøtte hvor du har et tætsluttende låg til. Stil det ved stuetemperatur til næste dag.
Tilsæt så:
1 dl. vand
1 dl. rugmel
Rør det sammen og stil det 1 døgn og fortsæt sådan til du har hvad du skal bruge til at bage rugbrød + 2 dl surdej til at fortsætte på.
Efter nogle dage vil gæringsprocessen udvikle en duft af surdej.
Får du for meget stil det i køleskab - så hæmmes gæringsprocessen. Det kan vel holde sig ca. 2 uger.

Jeg har brugt ovenstående i ca. 2 år nu, og har altid surdej.



Kommentar
Fra   :  Inge V.

Dato:
2011-10-30
Hej Mogens

Jeg har i mange år bagt surdejsrugbrød. Surdejen er meget nem og laves på følgende måde:

4 dl vand
250 g groft rugmel
1 tsk salt.

Vand og mel blandes i et glas. Saltet drysses over. Glasset lukkes. Normalt anvender jeg bagepapir og en elastik. Efter 3 - 6 dage er der en aktiv boblende surdej.

Du skal bruge et stort glas, da surdejen "vokser" en del.
Denne mængde surdej anvender jeg til bagning af 2 rugbrød.

Venlig hilsen
Inge




Her kan du indlægge en kommentar til dette emne.

Dit navn Navn

Din kommentar





Tilbage til kategori "Diverse"Debat forum hovedmenu