Kalkun i paprikasauce med frisk pasta og broccoli (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kalkun i strimler
200 g.champignon
200 g.bacon i tern
5 dl.madlavningsfløde
70 g.tomatpure konc.
 
500 g.broccoli
 
500 g.båndpasta frisk
 
Krydderier:  
 Paprika
 hvidløg
 Allround krydderi
 
Svits bacon sammen med kalkunstrimlerne ved høj varme til det har fået en gylden farve. Tilsæt champignon i skiver og lad det stå og simre lidt ved svag varme. Tilsæt krydderierne efter egen smag. Rør rundt. Tilsæt tomatpure og rør piskefløden i. Lad det hele stå og simre ved svag varme i ca. 15. min.

Skær broccolien ud i små buketter og kog dem i ca. 5 min.

Kog pasta i ca. 2 min.

Serveres med varme hvidløgsflutes.

Hamburgerryg i folie (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.hamburgerryg
 
1000 g.kartofler
300 g.løg
4 tomater
4 spsk.smør
2 fedhvidløg
4 spsk.persille
 
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Fordel dem på 4 stykker godt smurte alufolie. Læg løgringe på.

Kom kødet skåret i 4 tykke skiver på og derefter tomatskiver. Rør smør og knust hvidløg sammen og fordel det over tomaterne.
Drys med hakket persille.

Fold folien om fyldet og sæt pakkerne i et fad. Sæt pakkerne i ovnen i 50 minutter ved 175 grader C. alm. ovn.

Hurtig Labskovs med hakket oksekød (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.hakket oksekød 10-12 %
3 løg
2 spsk.olie
1500 g.kartofler
3 laurbærblade
8 hele peberkorn
7.5 dl.oksebouillon
 salt
 peber
 
Pynt: 
 persille
 
Tilbehør: 
 Rugbrød
 smør
 rødbeder
 worcestershiresauce
 
Pil løgene og hak dem groft. Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Svits løg uden de tager farve og tilsæt kødet. Svits og rør til kødet mister farve.

Tilsæt kartofler, laurbærblade og peberkorn og hæld bouillon ved, til det dækker.
Lad retten småkoge til kartoflerne er møre og har jævnet retten. Tag laurbærblade og peberkorn op og smag til med salt og peber.

Serveres straks med tilbehøret.

Kyllingefilet på cremet porrebund (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
300 g.porre
150 g.bacon i tern
1 dl.hvidvin tør
2 dl.piskefløde
 salt
 peber
600 g.kyllingefilet
25 g.revet mozzarella
 
Ris: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Rens porren, og skær den i tynde skiver.

Svits baconen et par min. På en tør teflonpande. Tilsæt porrerringene, og svits dem med et par minutter.
Kom vin og fløde på, og kog blandingen op. Krydr med salt og peber.
Kom blandingen i bunden af et ikke for stort ovnfast fad.

Brun hurtigt kyllingefileterne på begge sider. Læg dem i fadet. Krydr med salt og peber, og drys med ost. Sæt fadet midt i en 220 grader C. alm. ovn i 20-30 minutter.

Mærk på kødet, om det lige føles fast. Stik evt. med en tynd kødnål og se, om saften er klar og ikke rosa.

Tips:

Tilbehør: Løse ris, flutes og salat. Salat: 2-3 forskellige salater Mini majs Avocado Mango Rå asparges Stegte pinjekerner Evt. græskarkerner & Cherry tomater

Mørbrad i gryde (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.svinemørbrad
25 g.smør
 
150 g.bacon
1.5 spsk.karry
1 tsk.paprika
200 g.løg
200 g.cocktailpølser
 
5 dl.svinebouillon
1 spsk.majsstivelse
 peber
 salt
 
1000 g.kartofler
 
Du renser først mørbraden for hinder og skærer den i 2-3 cm. skiver. Så bruner du dem på panden med smør og kommer kødet i en gryde, når det er gennemstegt.

Skær baconen i skiver, og steg skiverne på panden, til de er let ristede. Tilsæt derefter karry, paprika, hakket løg og pølserne, som steges let og kommes i gryden.

Panden koges af med bouillon og lidt majsstivelse, og bouillonen hældes i gryden, der varmes op.

Til denne gryderet smager det godt med kartofler.

Oksekød med peberrodssovs (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
2000 g.oksebryst
 vand
 peberkorn
 
2 løg
4 gulerødder
300 g.selleri
 
1 spsk.hvedemel
25 g.smør
80 g.reven peberrod
6 dl.væde fra kogning af brystet
evt. 1-2 spsk. eddike 
evt. salt 
 peber
 
800 g.kartofler
 
Sæt oksebrystet over i rigeligt vand. Koges op og skummes. Tilsæt så grønsager i grove tern og salt, kog kødet mørt 2-2½ time.

Kartoflerne koges møre.

Brystet tages op og bouillonen sigtes, grønsagerne kasseres.

Smelt smørret og rør melet i, tilsæt bouillon under omrøring lidt efter lidt. Smag til med eddike, salt, peber og peberrod.

Tips:

Overskydende bouillon kan gemmes og servers med nye suppeurter i små tern og kød- og melboller som suppe.

Oksekødssuppe, nem (søndag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter


Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
30 dl.oksebouillon
1000 g.kartofler
 
600 g.suppe urter
500 g.kødboller
500 g.melboller
 
Kartoflerne skrælles og skæres i grove tern. Kartofler og bouillon bringes i kog og koger til kartoflerne er næsten møre.

Tilsæt suppeurter kød- og melboller og lad dem koge et par minutter, ikke buldrekoge. Smag til med salt og peber, men pas på med saltet da suppen er salt.

Suppen serveres med et godt madbrød.

Har du kød og melboller hver for sig så vent med at tilsætte melbollerne til sidst.

Tips:

Oksekødssuppe bruges tit som andendagsret efter kogt oksebryst eller anden kogt oksekød som serveres uden al suppen som så kan bruges her.

Frosne suppeurter består af gulerødder, porre og knoldselleri, disse suppeurter kan selvfølgelig laves selv, og der kan tilføjes pastinak og/ eller persillerod hvis det ønskes.