Kylling i karry med kokosmælk (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
400 g.løg
4 kyllingefileter
3 tsk.karry
25 g.smør
2 dl.vand
4 tomater
2 røde peberfrugter
 salt
1 ds.kokosmælk stor
1 spsk.maizena majsstivelse
 vand
 
Tilbehør 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Kyllingefileterne skæres i mindre stykker, løgene skrælles og hakkes groft.

Semøret smeltes i en gryde og løgene svitses deri. Kort efter tilsættes karryen, som man ikke skal spare på, og løgene steger videre.

Kyllingestykkerne tilsættes og svitses til de har skiftet farve. 1-2 dl vand tilsættes og blandingen koger videre et par minutter.

Tomaterne skæres i små stykker, rød peberfrugt skæres i strimler og tilsættes sammen med salt. Retten koger herefter ca. 15 minutter til tomaterne er kogt ud.

Endelig tilsættes kokosmælk og saucen jævnes med maizena og efter opvarmning til kogepunktet er retten klar til servering.

Tips:

Tilbehør:
Kogte, løse ris, salat.

Bananer i skiver, dryppet med citron- eller appelsinsaft og vendt i kokos er godt tilbehør, hvis retten er blevet stærk.

Karbonader (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.hakket svinekød
50 g.hvidt brød
0.5 dl.sødmælk
 salt
 peber
 
 hvedemel
25 g.smør
 
Hvidt brød opblødes med mælken og blandes godt i farsen.

Farsen deles i 4 og formes som en bøf. drysses med lidt salt og peber. Vendes i hvedemel.

Steges på en stegepande i ca. 6 minutter på hver side.

Eller brun dem i ca. 2 minutter og læg dem derefter i en lille bradepande og steg dem færdige i ovnen ved ca. 200 grader C. alm. ovn i 20 minutter.

Tips:

Kan serveres med kogte hvide kartofler og stuvede ærter og gulerødder

Hakket oksekød med kartoffellåg (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.kartofler
500 g.hakket oksekød
1 spsk.olie
1 tsk.tørret timian
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 ds.hakkede tomater
3 dl.cremefraiche 9%
150 g.revet cheddarost
 salt
 peber
 
 
Skær de skrællede kartofler i tynde skiver og kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld kartoflerne i en sigte til afdrypning.

Brun derefter det hakkede kød i fedtstof til det smuldre og skifter farve. Bland de skivede peberfrugter og tomaterne i og drys med salt, peber og timian. Lad det småstege 5-6 min. og hæld blandingen i et smurt ovnfast fad, ikke for dybt.

Vend forsigtigt kartoflerne med creme fraichen og fordel dem oven på kødblandingen. Drys med revet ost.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i ca. 20 minutter.

Hurtig krydret kalkungryde (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kalkun i strimler
150 g.løg
1 spsk.olie
 
300 g.peberfrugt
1 dl.hønsebouillon
1 spsk.soya
1 tsk.chili
 salt
 peber
 
300 g.broccoli
200 g.spaghetti
 
Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

Svits kalkunkødet og det hakkede løg i en tykbundet gryde i olien.

Tilsæt peberfrugter i små tern, og herefter lidt bouillon, soja, og krydderierne. Lad retten småsnurre i et par minutter.

Tilsæt herefter broccolien, samt den kogte pasta. Lad retten derefter småsnurre i ca. 5 minutter.

Indbagte koteletter (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
4 koteletter
4 pladebutterdej
 salt
 peber
 
300 g.champignon
300 gløg
1 spsk.balsamico
 salt
 peber
 
Grøn pebersovs: 
10 g.smør
1 spsk.syltede grønne peberkorn
1 dl.hvidvin
1 dl.fløde
1 bouillonterning
 salt
 
Kartoffelbåde: 
1000 g.kartofler
0.5 dl.olivenolie
 græsk krydderi
 salt
 peber
 
Brun koteletterne, og læg dem på en tallerken, kryder med salt og peber.

Champignonerne renses og champignon og løg hakkes.
Svits løg og champignon til de ikke smider mere væde på samme pande som koteletterne, tilsæt balsamico Lad løg og champignon køle lidt af.


Rul butterdejen ud. Fordel løg og champignon på hver plade og læg en kotelet over. Pak dem sammen, vend pakkerne så samlingen vender venad.

Pensles med æg. Bages i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 30 minutter.


Grøn pebersovs:
Peberkornene sauteres i en gryde i smørret. Tilsæt hvidvin og kog den lidt ned. tilsæt fløde og bouillonterning og smag til med salt. Saucen kan blendes hvis du ønsker mere smag af peberkornene.


Kartoffelbåde i ovn:
Kartoflerne skrælles og skæres i kvarte, vendes med olivenolie, græsk krydderi, salt og peber. Steges i ovnen ved 200 grader C alm. ovn i 45-60 minutter.

Occo buko med kartoffelmos (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
4 skiverkalve eller okse ossobuco
 margarine til stegning
 
 salt
 peber
2 tsk.paprika
 lidt merian
2 løg
3 gulerødder
2 fedhvidløg
5 dl.bouillon
1 ds.tomater
70 g.tomatpure koncentreret
3 laurbærblade
2 dl.rødvin
 
Sovs  
2 dl.piskefløde
 evt.jævning
 
Kartoffelmos 
1 kg.kartofler
2 dl.sødmælk
1 spsk.smør
 salt
 peber
 
Kødet klippes i kanten, så kanterne ikke trækker sig ved stegningen. Kødstykkerne krydres med salt og peber, brunes på en pande og lægges i en gryde. De snittede løg og gulerødder svitses på en pande og tilsættes kødet, sammen med de øvrige ingredienser. Lad retten småsimrer i 2½ til 3½ timer. Kødet skal kunne pilles fra benet med en gaffel.

Kødet fiskes op med en hulsi og holdes varm. Sovsen tilsættes fløde jævnes evt. Kødet lægges igen i sovsen.

Kartoflerne skrælles og koges. Vandet hældes fra og kartoflerne dampes godt. Herefter moses kartoflerne i kogende mælk og piskes sammen med margarine, salt og peber.

Bondeomelet med bacon (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
12 æg
2.5 dl.kaffefløde
 Salt
 peber
 
16 skiverbacon
 
8-12 kogte kartofler i tern
4 tomater i skiver
4 spsk.hakket purløg
 
Æg og fløde piskes sammen, salt og peber tilsættes.

Baconskiverne risten på en pande.

Kartoffel og tomatskiver ristes i baconfedtet og fordeles over panden. Æggemassen hældes over og omeletten steges færdig.

Omeletten serveres fra panden og drysses med de hakkede krydderurter og bacon. Der kan spises rugbrød til.

Tips:

Husk at en omelet bør være blød på overfladen og ikke stegt tør som sålelæder. Det er en god idé at røre i æggemassen med en gaffel. Til denne begynder at stivne.