Berberieand med appelsinsauce

Berberieand med appelsinsauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : And - Berberiand

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
3 kg.berberieand
2.5 dl.tør rødvin
2 dl.appelsinsaft eller juice
1 løg i skiver
2 timiankviste
2 laurbærblade
 
5 dl.piskefløde
 lidt maizena
0.5 snittet rødkålshoved
3 dl.tyttebærsyltetøj
1 kg.aspargeskartofler
 groft salt
 friskkværnet peber
 
Opskrift:
Dagen før servering vendes tyttebærsyltetøjet i rødkålen. Stilles koldt til næste dag.

Andens flomme (bug fedtet) skæres i tern og smeltes af i en stegegryde. Løg brunes i fedtet og tages op. Vingerne skæres af anden og hugges ligesom halsen i stykker og brunes sammen med kråse og hjerte i andefedtet. Tilsæt løg, vin, 1 tsk. salt, 1 kvist timian samt laurbærbladene. Hæld så meget vand ved, at det hele er dækket og kog under låg ved svag varme (skal kun boble svagt), mens anden steger.

Anden krydres indvendigt med salt og peber og 1 timiankvist lægges ind i den. Anden gnides udvendigt med groft salt og placeres med brystet nedad på risten over bradepanden i en 200 grader varm ovn. Hæld lidt vand ved. Tilsæt mere vand under stegningen efter behov.
Steges i ca. 2 - 2 1/2 time. Efter 1 1/4 time vendes anden og steger færdig.

Stegeskyen hældes i gryden med fonden og koges med op. Skyen sies, appelsinsaften tilsættes, og skyen koges ind til den har en tilpas kraftig smag. Fløden koges op til den cremer. Pisk stegeskyen i fløden og jævn saucen. Tilsæt evt. lidt madkulør.

Anret kødet på et varmt fad og hæld saucen over. Servér med rødkålssalaten og pillede aspargeskartofler.





karakterer:
Opskriften er vist 25766 gange,
og udskrevet 641 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.7    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu