Sprængt svineskank og æble-peberrodssauce

Sprængt svineskank og æble-peberrodssauce, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Svineskank

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :

Ingredienser:
2 sprængte svineskanke
1 porre
1 gulerod eller persillerod
1 løg
 persille
 
 Sur-søde æbler
2 cox orange æbler
½ dl.sukker
½ dl.eddike
 
 Stegte persillerødder
4 persillerødder
10 g.smør
2 skalotteløg
 salt
 peber
 
 Sauce
25 g.smør
 spsk.hvedemel
1 pasteuriseret æggeblomme
½ dl.piskefløde
3 spsk.creme fraiche, 38%
1 citron
 peberrod
 
 
4 gulerødder
10 g.smør
 
Opskrift:
Sur-søde æbler
Skræl æblerne, skær dem i kvarte og fjern kernehus, stilk og blomst. Kog sukker og eddike. Tilsæt æblestykkerne og lad dem koge lige netop møre ved svag varme. Mærk forsigtigt efter med en kniv. Kom dem i et glas, køl dem af og stil dem i køleskab. De kan holde sig mindst en måned. Noget af saften og æblerne skal blendes med i saucen.

Kødet
Kom skankene i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum. Tilsæt porre, gulerod og løg skåret i 2-3 cm stykker samt stilkene fra persillen. Persillen gemmes til at drysse over de stegte persillerødder. Kog kødet ved lav varme under låg i 3 timer. Lad det afkøle i suppen til kødet er lunt. Tag kødet af skankene i så store stykker som muligt. Kassér ben, fedt og svær. Kog lagen op og varm forsigtigt kødet heri før servering.

Stegte persillerødder
Persillerødderne skrælles og halveres. Steg dem i smør under låg til de er møre, ca. 7 minutter. Vend dem jævnligt. Tilsæt finthakkede løg de sidste 2-3 minutter. Smag til med salt og peber og drys med hakket persille. Æble-peberrodssauce Rør en smørbolle af blødt smør og hvedemel og kom den i 3 dl kogende suppe fra skankene. Lad smørbollen koge med i ca. 2 minutter, inden den røres ud. Lad saucen koge ved middel varme i ca. 5 minutter.

Riv skallen af en halv citron.

Kom lidt saft fra de sur-søde æbler samt et stort æble eller to små sur-søde æbler i blenderen, se foto. Tilsæt æggeblomme, piskefløde, creme fraiche og citronsaft af en halv citron. Hæld saucen i og blend det hele. Tilsæt den revne citronskal og smag saucen til med salt, peber og evt. mere citronsaft. Kom saucen i en gryde igen og lun den. Smag den til med revet peberrod. Saucen må ikke koge, efter peberroden er kommet i.

Gulerødder
Gulerødderne dampes i 1 dl vand med smør. Skær evt. gulerødderne i mindre stykker efter kogning.

Serveres med kartofler.

Tips:

I stedet for at købe sprængte skanke kan man selv salte svineskankene. Bestil svineskankene hos slagteren 2-3 dage i forvejen. Kog 1 liter vand. Tilsæt 160 g salt og 16 g sukker og rør til det er opløst. Sluk for varmen. Tilsæt 10 peberkorn og 2 laurbærblade. Tilsæt 1 l vand og afkøl lagen. Hæld den over kødet og stil det i køleskab i 2-3 døgn. Vend kødet jævnligt, især hvis lagen ikke dækker kødet. Kødet kan koges dagen i forvejen Resten af kødet kan bruges til Confit, se august opskrift Sur-søde æbler kan tilsættes chili eller hvidløg og bruges som chutney til stegte retter. Lav evt. en større portion Resten af suppen kan bruges til purerede supper Hvis man ikke har lavet sur-søde æbler, kan saucen også laves med et skrællet æble kogt i suppen og smagt til med lidt sukker og citronsaft





karakterer:
Opskriften er vist 12782 gange,
og udskrevet 282 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.2    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu