Kalkunbryst fyldt fars i noritang

Kalkunbryst fyldt fars i noritang, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Kalkun - Kalkunbryst

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
700 g.kalkunbryst
 salt
 peber
 olie til stegning
 
 Fars:
35 g.brødkrumme
1 æg
0.3 dl.kaffefløde 9%
4 g.salt
150 g.flæske/hakket kalvekød
8 g.hakkede krydderurter
1 knsp.revet ingefær
 Nori tang (der kan evt. bruges blancheret Savoykål, uden midterribber, i stedet)
 
 Friteret blomkål:
 Tempura dej:
2 æggehvider
0.6 dl.vand
15 g.rismel
35 g.mel
 
 Sauce:
50 g.tomatkød i tern
50 g.hakkede skalotteløg
1 fedhvidløg
5 g.revet ingefær
2.5 dl.rødvin
2.5 dl.demi-glace (terning + vand)
15 g.hakkede krydderurter
0.5 dl.fløde
 olie
 
 Sauterede urter i soja:
0.5 grøn peberfrugt
0.5 rød peberfrugt
0.25 squash
4 bladeSavoykål
4 forårsløg
100 g.blandede svampe
 sojasauce
 
Opskrift:
Fars:
Brødkrumme blendes (eller røres) med æg, fløde og salt. Farsen røres i (må ikke røres for meget herefter). Tag farsen op i en skål og vend krydderurterne i. Smag til med ingefær. Smør farsen i et tyndt lag på noritang, der lige er vendt i vand, rulles til en roulade og fryses ned.

Farsroulade:
Lav et hul i kalkunbrystet og pres den frosne fars ind. Krydr kalkunbrystet med salt og peber og brun det af i olie og steges færdig i ovn ved 170 grader C i 15-20 min. Lad brystet hvile i 10 - 15 min. inden det skæres i skiver.

Tempura dej:
Æggehvide og vand piskes sammen og den blandede mel røres i.

Friteret blomkål:
Blancher blomkålsbuketterne, vend dem i tempuradej og steg disse i olie.

Kryddersauce:
Svits løg, hvidløg og ingefær i olie, kom rødvin på og nedkog til det halve, derefter tilsættes demi-glace og til sidst fløden. Smag til med krydderurter og tilsæt tomat kort tid før servering.

Sauterede urter i soya:
Grønsager, svampe og savoykål skæres i strimler og sauteres i olie. Tilsættes soyasauce og smages til med salt og peber.

Anretning:
Saucen hældes ud på tallerkenen, så den dækker bunden. Herpå lægges 3 tynde skiver kalkun, sauterede urter i soya samt den friterede blomkål. Servér ris eller små stegte kartofler til.





karakterer:
Opskriften er vist 13200 gange,
og udskrevet 207 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu