Mormors fedt med grever

Mormors fedt med grever, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 stk

Diverse TilbehørRet : Diverse Tilbehør - Krydderfedt

Hovedingrediens : Svinekød - Diverse svinekød

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : ikke fryseegnet

Indsendt af : AndersHP

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
300 g.Svineflomme
300 g.Svinespæk
1 spsk.Timian
3 mellemstore løg
3 sure æbler
3 tørre laurbærblade
 Salt
 peber
 
Opskrift:
De to slags fedt hakkes i den størrelse man vil have sine fedtegrever i. (det kan hakkes i kødhakkeren på de største huller men KUN som nødløsning)

Det hakkede fedt koges stille og roligt. Når fedtet er kogt fra og de små stykker (som jo er fedtegreverne) er blevet gyldne, tages de op og lægges på fedtsugende papir til de er kølet ned.

Mens fedtet koger skal løg og æbler ordnes. Løgene skrælles og skæres i 4-5 millimeter tykke skiver. Æblerne udkernes og skæres i samme tykkelse. Når greverne er taget op skal Timian, Laurbærblade, Æbler og Løg koges i fedtet til løgene er meget mørke. IKKE KULSORTE men mørke.

Når det er færdigt sies fedtet ned i en skål og blandes med lidt salt og peber. Hældes på glas og greverne fordeles i hver beholder med fedt.

Det stilles på køl og SKAL stå i fred. Der må IKKE røres i fedtet før det er helt stivnet. Gør man det så gryner det og bliver underlig i konsistensen.

Tips:

Hvis man også vil have løg i sit fedt kan man gøre følgende. Fedtet hældes tilbage i gryden efter det er siet. Hakket løg tilsættes i den mængde man ønsker. Når de er gyldne tager man også dem op og de fordeles i glassene sammen med greverne.





karakterer:
Opskriften er vist 47611 gange,
og udskrevet 383 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.4    (11 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2021-12-11 15:45:50
Kan det fryses eller hvor længe kan det holde sig i køleskab?

  -   2011-12-21 14:06:32
Papiret skal helst være fedtsugende og ikke fedtsygende.. ;-)