Mors flæskesteg

Mors flæskesteg, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 8 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Nakkekam

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Fryseegnet

Indsendt af : Plet

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
2-3 kg.nakkekam
2-3 spsk.groft salt
 Evt.3-4 laurbærblade
 Evt.1 lille gulerod
 Evt.1 lille løg
 Evt.lidt bladselleri
 Evt.1 bouillonterning
 
Opskrift:
Læg stegen med sværen nedaf i en bradepande, og tilsæt så meget vand, så det dækker sværen.

Brug så lille en bradepande som mulig, så bliver skyen bedst. Lad stegen stå i ovnen ved 175 grader ½ time.

Tag stegen ud af ovnen og rids sværen helt ned til kødet med ½ cm mellemrum. Undgå at ridse i selve kødet.

Drys sværen med groft salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem hver svær. Sæt evt laurbærblade ned mellem sværene.

Sæt bradepanden med stegen i den nederste del af ovnen, med sværen opad. Læg evt stykker af gulerod, løg og bladselleri ned ved stegen. Det giver en ekstra god sky

Fortsæt på 175 grader, og lad stegen stå 1½-2 timer. Bruges stegetermometer, skal centrumtemperatur være 75 grader.

Hæld skyen fra stegen, så den kan bruges til sovs. Pil laurbærblade af stegen og sæt den tilbage i ovnen ved 275 grader eller grill.

Hold øje med at stegens svær bliver sprød men ikke sort. Saltet får sværen til og boble op.

Si stegeskyen op i en skål, og lad den stå et øjeblik. Skum så overfladen fri for fedt eller brug en fedtskiller.

Skyen hældes op i en gryde, tilsættes evt 1 bouillonterning, koges op og jævnes, tilsættes kulør, salt og peber.

Stegen serveres med sovs og rødkål sammen med brunede og hvide kartofler samt surt (evt asier) og franske kartofler.





Beskrivelse:
Se kokken favoritopskrift Flæskesteg med sprøde svær

karakterer:
Opskriften er vist 12371 gange,
og udskrevet 238 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (20 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu