Æblekage muffins

Æblekage muffins, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 12 stk.

Kager i formRet : Kager i form - Diverse kager i form

Hovedingrediens : Frugt - Æbler

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Gitte K.C

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
125 g.smør, blødgjort
125 g.lys rørsukker
2 æg
125 g.hvedemel
1 tsk.bagepulver
2 strøgne tsk. stødt kanel
1 revet æble uden kerner
1 æble uden kerner, skåret i skiver
 
 Evt. glasering:
4-6 spsk.siet abrikosmarmelade
2 spsk.vand
 
Opskrift:
Forvarm ovnen til 190grader.

Pisk smør og sukker sammen i en skål til det er let og luftigt. Tilsæt æg, og sigt derefter mel, bagepulver og kanel ned i skålen, og pisk det sammen til blandingen er jævn.
Rør derefter det revne æble i. Fordel blandingen i muffinsforme og læg et par æbleskiver ovenpå. Bag dem midt i ovnen 12-15 minutter, til de er hævede og faste i midten.

De vil blive ved med at føles lidt klæge på grund af det revne æble.

Glasering:

Varm abrikosmarmeladen op med vand i gryde eller mikroovn og smør den ud over hver kage.
Det giver lige en lille smule ekstra, men de kan bestemt også laves uden!

Tips:

Disse kager er ikke helt muffins i den forstand at de ikke hæver så meget. De er nærmere små æblekager der smager helt fantastisk :) De bliver ved med at være en smule klæge indeni, så de er stadig lækre hvis man vil lune dem senere når der kommer gæster til kaffe! Server gerne lune med creme fraiche eller flødeskum til.





karakterer:
Opskriften er vist 13130 gange,
og udskrevet 259 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.6    (20 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2018-11-25 21:44:00
Kan de fryses ned?

  -   2010-03-07 20:20:03
Virkelig gode ;)puttede 1/2 æble mere i og alm. sukker istedet...mums! ;P

  -   2009-08-23 12:36:27
Ummmm.. De var gode. Puttede dog en smule mere sukker og æble i, men de var virkelig et hit herhjemme og vil helt sikkert bage dem igen. :) :) :)

  -   2009-03-16 11:56:48
Uhm lækre! Den skal jeg helt sikkert lave igen :D

  -   2009-03-06 11:54:32
Blev positivt overrasket! De er rigtig lækre og nemme at servere. Jeg varmede dem bare op igen når der kom gæster, og det blev de ikke det mindste tørre af.