Lenes Apple-pie

Lenes Apple-pie, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 6 Pers.

Kager i formRet : Kager i form - Diverse kager i form

Hovedingrediens : Frugt - Æbler

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Lene

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Mørdej:
300 g.hvedemel
200 g.smør
100 g.flormelis eller sukker
1 æg
 
 Fyld:
5 store madæbler (syrlige)
125 g.Brun farin
2 spsk.hvedemel
1 tsk.kanel
150 g.marcipan (kan udelades)
 evt.citronsaft
 
Opskrift:
Mørdej:
Bland flormelis og mel. Smørret smuldres i og dejen samles med ægget. stilles koldt 1/2 - 1 time.

Du kan jo skrælle æblerne imens. De skrællede æbler skæres i kvarte og kærnehuset fjernes. De kvarte æbler skæres i passende skiver. Har du valgt et sødt æble skal stykkerne dryppes med citronsaft.

Mørdejen tages ud og deles. Den ene del lidt større end den anden. Den store rulles ud og lægges i bunden af tærteformen.

Farin mel og kanel blandes i en skål for sig. Læg ca. det halve af æblerne i formen og drys det halve af kanelblandingen ovenpå. Det halve af marcipanen rives ud over tærten. Fortsæt med at lægge det sidste af æblerne ovenpå. Så kanelblandingen og til sidst rives det sidste marcipan ud over.

Det sidste mørdej rulles ud og lægges henover tærten som låg. Der skæres nogle huller i låget så dampen kan slippe ud og selvfølgelig gerne lidt dekorativt. Bages i varmluftsovn ved ca 175 grader i 1 time.
Pas på med for megen varme da den skal bage så længe.

Spises lun med cremefraiche flødeskum eller rørt is

Tips:

Himmerigsmundfuld. Det skal bemærkes at mørdejen bliver mindre hård (ikke mindre sprød) hvis der bruges flormelis





karakterer:
Opskriften er vist 5715 gange,
og udskrevet 161 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2008-02-22 20:31:27
Kan virkelig anbefales, den er både sprød og blød, syrlig og sød. Som skrevet i opskriften en rigtig "himmerigsmundfuld".