And i stegeso

And i stegeso, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : And - And hel

HøjtidMortens aften

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : michael_klaber

Indsendt :      Red :
And i stegeso, billede 4 And i stegeso, billede 1 And i stegeso, billede 2 And i stegeso, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
 Rapanden i soen:
1 and fra slagteren (husk hals kråse lever hjerte m.m.)
1 håndfuld svesker
3 håndfulde æbler
 Salt
 peber
 
 Sovsen:
 Fra anden: hals kråse lever hjerte m.m.
 
 “Det nærende tilbehør”:
 Lidt gulerod
 Lidt selleri
 Lidt pastinak
3 kartofler
2 små løg
2 små porrer
1 lille tomat
1 lille bitte fed hvidløg
 
 “Det aromatiske tilbehør”:
5 enebær
5–6 peberkorn
3–4 kvistetimian eller 1 lille tsk. tørret timian
3-4 laurbærblade
 
 Osv.:
 Lidt hvidskimmel ost (hvis du kan lide den smag)
2.5 dl.piskefløde
 Smør
 
 Kartoflerne:
 Masser af aspargeskartofler
 Sukker
 Smør
 
 Rødkål:
800 g.rødkål
50 g.smør
2 skrællede æbler i både
1 tsk.salt
1–2 spsk.sukker
0.5-1 dl.Eddike
1–2 dl.Ribssaft
 
Opskrift:
Rapanden:
Klip vingespidserne af. Du skal bruge dem til sovsen. Rens så anden og gnid den med salt inden i. Læg de skrællede æbler og sveskerne ind i anden. Luk den sammen med kødnåle. Læg anden ned i en stegeso, som skal have stået i vand i femten minutter, forinden du bruger den. Stil stegesoen ind i en kold varmluftovn. Tænd ovnen og op på 225 grader med temperaturen. Der står den så i to timer. Du tager så rapanden ud af stegesoen. (Det kan være den har afgivet så meget fedt og væske at du må lægge den på risten og give den en omgang med grillen.) Væsken/fedtet i stegesoen hælder du over i en klar kande. Du kan så se, hvad der er fedt og hvad der er kraft. Fjern så meget af fedtet, du kan, så der kun er kødkraft tilbage. Det er ok, der er lidt andefedt i sovsen. Hvor meget er en smagssag. Jeg er selv til det magre. Gem kødkraften til sovsen.



Sovsen:
Kom vingespidser, hals, kråse, osv. ned i en lille kasserolle. Hæld vand over, og bring det hele i kog, sådan stille og roligt. Når, vandet er kommet i kog og der danner sig noget skum på vandet, skummer du det af med en ske. Herefter kommer du tilbehøret i vandet. Minus osten og piskefløden. Husk at give enebærrene et tryk, så de knækker i skallen. Nu lader du så det hele stå og koge sådan fem seks timers tid. Herefter tager du så et stykke køkkenrulle. Sådan et består af flere lag. Du skal kun bruge et lag. Det lægger du i sigten og hælder sovsen igennem. Du kommer igen den sigtet sovs i kasserollen og begynder koge den ind til sådan en slags gelé. Du gemmer “det nærende tilbehør”, dvs., kartofler, selleri, gulerødder osv. Nu tager du kødkraften fra stegesoen og hælder den ned i en blender sammen med “det nærende tilbehør”. Start blenderen. Det hele skulle gerne blive til sådan en slags grød. Du bruger nu de blendede grønsager som jævning i stedet for en meljævning, når du skal afslutte sovsen.

Du afslutter sovsen med at hælde de blendede grønsager og geléen sammen med lidt hvidskimmelost og fløde. Smag det hele til med salt og peber. Og giv det så også gerne lidt kulør.


Kartoflerne:
Kog kartoflerne til de er ok. Pil skallen af. Find en pande og kom sukkeret på. Godt med sukker. Smelt sukkeret på panden stille og rolig og kom smør på. Når smørret er smeltet kommer du kartoflerne på og står så og drejer dem rundt engang imellem så de bliver godt brune.


Rødkål:
Snit kålen fint – uden stokken – svits den i smørret. Kom æbler og sukker i. kom også ribssaften og eddiken i. Lad kålen stå og koge til den er mør. Tag låget af og kog væden af.





karakterer:
Opskriften er vist 85346 gange,
og udskrevet 1631 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (11 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2015-12-20 10:45:18
God opskrift , super sovs. Har fået stor ros for den. Er ellers ikke god til sovs. (-:

  -   2014-12-24 06:35:26
Perfekt opskrift , virker hver gang, får så meget ros for min and

  -   2013-12-22 22:16:35
god....

  -   2012-11-10 20:52:58
Har afprøvet opskriften i aften - med succes, men man skal holde lidt øje med kræet, da 2 timer IKKE rækker til en and på 3,6 kg. Når nu alt andet i opskriften er talt op og vejet af, kunne jeg godt have brugt lidt info om andens størrelse :) Bortset fra disse mørke ølskyer kan jeg varmt anbefale opskriften. Ølskyerne i dette tilfælde er en kraftig lokalbrygget øl på 10.5% med chili. Et absolut must - sørg endelig for, at der er indmad med dyret - ellers er der lissom ikke noget at lave sovs på. Der SKAL være hals, kråse, lever og hjerte samt vingespidserne. Vær opmærksom på, at overhovedet ALT saft bliver i anden - i stegesoen er der kun smeltet andefedt. Jeg har stegt en god del ænder gennem tiden. Indtil nu var stegeposen mit foretrukne hjælpemiddel - fremover bliver det soen.

  -   2012-11-10 12:16:45
Super, Super og dejlig nemt

  -   2011-11-28 21:34:10
Rigtig god opskrift! Fulgte kun opskriften til anden og sovsen, men det blev alt sammen helt fantastisk lækkert...

  -   2011-11-20 18:16:13
Afprøvet på en 3200 g. and, og tiden passede perfekt. Til sovsen vil jeg dog sige at blendede grønsager giver en meget sød sauce.

  -   2010-12-23 13:11:56
super god and har aldrig fået så saftig en andesteg før, det bliver i stegesoen fremover :-)

  -   2010-12-19 21:43:19
Super opskrift.. den bedste and jeg har magt tildato og sovsen mums.....

  -   2008-11-09 17:09:30
lidt utrolig der ingen kommentarer er hertil. - virker som en go opskrift - jeg er igang nu...