Mørbrad vendt i nødder med sur-sød papajakompot

Mørbrad vendt i nødder med sur-sød papajakompot, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Svinekød - Svinemørbrad Hel

Ukendt oprindelseslandKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
1 svinemørbrad ca. 500 gram
30-40 g.hasselnøddeflager
 timian
 salt
 peber
1 æg
1 spsk.olie
 
 Sur-sød papajakompot af:
2 rødløg
0.5-1 rød chili
2 papaja frugter
0.5 dl.hvidvinseddike
2 spsk.sukker
1 citron
0.5 tsk.paprika
 salt
 peber
 
 Tilbehør:
400 g.brød ris eller pasta
 
Opskrift:
Kødet - Afpuds mørbraden for bimørbrad, sener og hinder eller bed slagteren om det. Bland hasselnøddeflager, en kvist finthakket timian, salt og peber. Vend mørbraden i sammenpisket æg og derefter i nøddeblandingen. Varm olien på en pande ved god varme. Brun mørbraden på alle sider. Læg kødet i et ildfast fad og sæt det i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege ca. 30 minutter. Bruger du et stegetermometer skal centrumtemperaturen være 65-70 grader. Tag kødet ud og lad det hvile i ca. 15 minutter.

Sursød papajakompot:
Hak rødløgene og chilien fint. Skær papajaen midt igennem, fjern kerner og skræl, skær frugtkødet i små tern. Kog hvidvinseddike, rødløg, chili og sukker i et minut i en gryde. Tilsæt papaja og lad det koge ved svag varme i 5-10 minutter under låg. Smag til med citronsaft, paprika, salt og peber.

Mørbraden skæres i skiver og anrettes ovenpå kompotten. Pynt med små timiankviste.

Tips:

I stedet for chili kan man bruge 1/2 rød peberfrugt. I stedet for papaja kan bruges fx, gul peberfrugt eller tomater uden kerner. Hvis mørbraden steges til en centrumtemperatur på 65 grader, er den svagt rosa - ved 70 grader er den gennemstegt.





karakterer:
Opskriften er vist 7140 gange,
og udskrevet 173 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

Der er ikke tilføjet nogen kommentar til denne opskrift endnu