Ribstærte

Ribstærte, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal:
Portion 1 Portion
Kager i formRet : Kager i form - Tærte

Hovedingrediens : Bær - Ribs

Ukendt oprindelseslandIndsendt :     
Ribstærte, billede 4 Ribstærte, billede 1 Ribstærte, billede 2 Ribstærte, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
  Dej:
240 gram Hvedemel 1 tsk. 3 gram
1 spsk. 9 gram
1 dl. 60 gram

125 gram Smør 1 tsk. 5 gram
1 spsk. 14 gram
1 dl. 90 gram
4 spsk. Sukker 1 tsk. 4 gram
1 spsk. 12 gram
1 dl. 85 gram
1 Æg M/L, hele 1 æg størrelse 2 vejer ca. 70 gram.
   
  Fyld:
10 dl. Ribs, friske 1 dl. ribbede ribs vejer ca. 70 gram.
3 Æggehvider 1 æggehvide ca 30 gram
1.5 dl. Sukker 1 tsk. 4 gram
1 spsk. 12 gram
1 dl. 85 gram
   
Opskrift:
Kom hvedemel, fedtstof, sukker og æg i en køkkenmaskine. Kør det hele til en smidig og godt blandet dej og lad den stå koldt i mindst 30 min.

Tryk dejen ud i en form med lige kanter, gerne en springform, ca 22 cm i diameter. Prik bunden med en gaffel og bag den halvfærdig ved 220 grader C. alm. ovn på nederste rille i ca 14 min, uden at dejen får ret meget farve. Tag bunden ud og lad den køle.

Skyl og nip ribsene. Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend sukkeret i med en gummiskraber. Læg halvdelen af ribsene på tærtebunden, bland resten i marengsdejen og læg den i formen.

Bag tærten ved 150 grader C. alm. ovn i ca 30 min, så både marengsdej og piedej får lidt farve.

Lad den køle før serveringen.





karakterer:
Opskriften er vist 55438 gange,
og udskrevet 1505 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (56 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Energi:
KJ total 12829 (3054 kcal)
KJ pr. Portion 12829 (3054 kcal)
Vægt ialt 1400 gram
Vægt pr. Portion 1400 gram

Næringsindhold pr 100 gram
Energi 916 KJ (218 kcal)
Protein 3.7 gram
Fedt 8.9 gram
Kulhydrat 32.3 gram



Næringsindhold, energi og energiprocenter
er beregnede
Lær mere her:
Kilde: Foodcomp

Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2018-06-22 08:18:02
Hej jeg har en opskrift hvor jeg bare bruge 4- 5 dl ribs som jeg vende i marengsen . Ribs er der jo meget saft i så det vil da blive våd når man bruge så mange. SUPER GOD. 😊

  -   2018-04-30 17:11:45
Super god. Ribsene skal vendes med lidt kartoffelmel inden bagningen.

  -   2016-07-20 07:39:55
Det ser ud til, at også andre har oplevet smattet bund. Her stod der 1 cm blankt vand i bunden, og marengs var blød undtagen på overfladen, selv efter samlet 45 min i ovnen. Måske er det bare ikke måden at lave ribstærte på. Har nogen derude haft succes med tærten - og hvordan?

  -   2010-09-05 16:34:26
En ribstærte skal selvfølgelig smage af ribs :) Jeg lod ribsene ligge i sukkerlage i et par dage, glemte dem faktisk :) Så hældte jeg al væsken fra og brugte den som sovs til den færdige tærte, ikke smattet overhoved, superlækkert.

  -   2010-07-28 23:52:20
Hej. Som udgangspunkt en kage med masser af potentiale :) Men som andre har nævnt, så er det superærgerligt at det hele bliver så vådt og smattet! Smagssammensætningen er rigtig god, så jeg ved ikke hvad man kan gøre for at gøre den mindre smattet...

  -   2009-07-15 20:05:55
øv, bunden nærmest smeltede og da den var færdig var den fyldt med saft..

  -   2008-10-01 11:30:19
Den bliver altså supergod med fersken istedet for ribs.

  -   2008-07-12 17:47:16
ja brug noget solbær eller brumbær hvis i ikke er til det sure ! men det kan jeg godt lide super lækkert synes jeg ! men ellers brug noget kold tyk Cream fraise eller blandet flødeskum og Cream fraise med cokolade stykker eller andet! ! og så kan i jo også lægge ribsne i sukkerbad inden ! fløde is er også godt til ! og så kan i bruge noget sun quick saftevand og hælde på isen ! for at give det lidt frugt smag også !

  -   2007-07-18 13:53:48
Den er altså temmelig sur

  -   2007-07-14 11:01:23
Det må da være meningen at dejen rulles ud, det gjorde jeg da i hvert fald, og hvis man så venter med at skære den overskydende dej af så undgår man at dejen glider ned af kanterne, man kan også lægge et stykke bage papir oven på dejen og så fylde op med ris eller tørrede bønner.

  -   2005-01-01 01:01:01
Med 4dl ribs og 1dl solbær samt lidt flødeskum smager den godt.

  -   2005-01-01 01:01:01
ribsene er stadig alt for dominerende i smagen. Lidt mindre ribs eller en klat flødeskum til vil være bedre.