Braiseret lammeskank og mos med feta og persille

Braiseret lammeskank og mos med feta og persille, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Lammekød - Lammeskank

Ukendt oprindelseslandIndsendt af : Ask

Indsendt :      Red :
Braiseret lammeskank og mos med feta og persille, billede 4 Braiseret lammeskank og mos med feta og persille, billede 1 Braiseret lammeskank og mos med feta og persille, billede 2 Braiseret lammeskank og mos med feta og persille, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 løg
8 fedhvidløg
0.5 selleri
2 gulerødder
 Olivenolie
 
4 tomater
2 soltørrede tomater
15 kalmata oliven
12 Cherrytomater
1 kvistrosmarin
10 hele peberkorn
1 spsk.honning
 Salt
 peber
 
1 dl.rødvin
4 lammeskanke
 
 Mos:
5 bagekartofler
250 g.god feta
1 stor håndfuld hakket bredbladet persille
 Salt
 
Opskrift:
Skanke (ca. 3 timer)
Hak løget groft, og pil hvidløgene. Skræl sellerien, og skær halvdelen i små tern. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Sauter løg, hvidløg, selleri og gulerødder i olivenolie, en stor støbejernsgryde, ved middel varme.

Hak tomaterne groft, og skær de soltørrede tomater i tynde strimler, og udsten oliven. Tilsæt tomater, soltørrede tomat, oliven, rosmarin kvisten, honning, peberkorn og lidt salt, og dæmp temperaturen til lav varme

Prik skankene med en tynd kniv, og gnid dem med en smule olie og rigeligt salt og peber. Tilsæt rødvin og pres skankene ned, så de er dækket halvt.

Retten skal nu simre, i ca. 2 1/2 time (vend skankene efter 1 1/2 time).
Ca. 5 minutter før servering, halveres cherrytomaterne, og tilsættes til saucen. Saucen smages til med salt, peber og honning.


Mos (ca. 45 min.)
Skræl kartoflerne, og skær kartofler og resten af sellerien ud i mindre stykker. Kog kartofler og selleri godt møre i usaltet vand (Gem et par deciliter af kogevandet).
Hak persillen, og skær fetaen ud i små tern.

Mos rodfrugterne, sammen med persillen og halvdelen af fetaen. Juster konsistensen med lidt af kogevandet, og smag til med salt.
Lige inden servering, røres det sidste af fetaen i mosen.

Tips:

Server med en god kraftig rødvin, og du er dagens helt!





karakterer:
Opskriften er vist 27436 gange,
og udskrevet 547 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (11 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2012-10-21 10:58:53
Det er korrekt at mangler et halvt selleri i ingredienslisten for mosen, således at der bruges et helt selleri ialt. 7 1/2 dl vædske er alt for meget. Jeg må indrømme at jeg ikke står med et mål, men væsken skal ikke dække grøntsagerne. Vin og tomater tilsammen, giver rigligt til sovsen.

  -   2012-09-27 16:10:12
Vi brugte 5 dl. rødvin til at starte med, og 2.5 dl. vand undervejs, vandet kunne måske nok havde været sparet. Sellerien var vi i tvivl om det var det halve af det halve der skulle bruges henholdsvis til skanke og til mos, vi brugte en halv selleri hvert sted, så der ikke var rester.