Lyssej med nudler og ærter (Fedtfattig)

Lyssej med nudler og ærter (Fedtfattig), Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : TorskeFisk - Lyssej (Luppe)

Fedtfattig opskrift

Ukendt oprindelseslandFryseegnet : Ikke fryseegnet

Indsendt af : Manja Madsen

Indsendt :     
Lyssej med nudler og ærter (Fedtfattig), billede 4 Lyssej med nudler og ærter (Fedtfattig), billede 1 Lyssej med nudler og ærter (Fedtfattig), billede 2 Lyssej med nudler og ærter (Fedtfattig), billede 3
Fotograf: Manja Madsen  

Ingredienser:
600 g.lyssej uden skind og ben
 
 Ingefærdressing:
1 dl.soja
0.5 dl.sukker
1 spsk.friskrevet ingefær
1 lime saft heraf
 
 Nudelsalat:
300 g.sobanudler eller ægnudler*
500 g.ærter i bælg (gode frosne kan bruges uden for sæson)
200 g.sukkerærter
1 bdt.forårsløg
 En smule olie
 Friskkværnet peber
2-3 fedhvidløg
 
Opskrift:
Tilberedningstid: 30 min.
Tænd ovnen på 175 grader C. alm. ovn.

Del fisken i 4 stykker (undlades hvis det allerede er fileter) læg dem på en bageplade med bagepapir. Lav en hurtig "marinade" bestående af ca. 3 spsk. olie, friskkværnet peber og 2-3 fed fintrevet hvidløg. Smør denne marinade på fiskestykkerne. Bag fisken i ovnen 15-20 min. til den er gennembagt.

Ingefærdressing:
Kom soja, sukker, revet ingefær og limesaft i en lille kasserolle og lad det koge 5-7 min. Tag gryden af varmen, og køl ingefærdressingen ned.

Nudelsalat:
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Bælg ærterne. Skyl sukkerærterne og skær dem i smalle strimler.

Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver på skrå.

Hæld lidt olie i en wokpande, tilsæt forårsløg, ærter og sukkerærterne. Steg ved høj varme ca. 3-5 min. Tilsæt de kogte nudler og ca. halvdelen af ingefærdressingen. Bland det hele sammen. Gem lidt forårsløg til at pynte med.

Anret nudelsalaten i 4 dybe tallerkener og læg et stykke fisk på toppen. Hæld resten af ingefærdressingen over (eller stil resten på bordet, så folk selv kan tage efter smag og behag) pynt retten med snittede forårsløg og servér straks!

Tips:

*Tips: Sobanudler er japanske boghvedenudler, som på grund af det høje indhold af langsomme kulhydrater er ganske sunde. Kan bruges som alternativ til pasta samt i supper og salater.





karakterer:
Opskriften er vist 23218 gange,
og udskrevet 371 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.9    (5 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2011-01-31 17:45:17
Nem opskrift der smager fantastisk, vil klart forslå at folk doserer mindst halvdelen af dressingen, jeg har prøvet at varierer alt efter hvad der var i skabet, men nudler og sukkerærter skal være med. Retten kan sagtens laves i pande, bare den er stor nok, men så skal løg og ærter kun lige vendes i varm olie inden de blandes med nudler og dressing.

  -   2011-01-23 22:02:13
P.s. I denne opskrift er der brugt ægnudler (hvedemel og fuldkorn)