Oksetyndstegsfilet med langtidsbagte løg, rosmarin

Oksetyndstegsfilet med langtidsbagte løg, rosmarin, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Oksekød - Tyndstegsfilet

Ukendt oprindelseslandKilde : Kødbranchens Fællesråd

Indsendt :      Red :
Oksetyndstegsfilet med langtidsbagte løg, rosmarin, billede 4 Oksetyndstegsfilet med langtidsbagte løg, rosmarin, billede 1 Oksetyndstegsfilet med langtidsbagte løg, rosmarin, billede 2 Oksetyndstegsfilet med langtidsbagte løg, rosmarin, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.oksetyndstegsfilet afpudset
 
1 spsk.smør
1 spsk.olie
 peber
0.5 tsk.salt
 
 Rødbedesalat:
500 g.rødbeder
2.5 dl.creme fraiche 9%
4 spsk.reven peberrod
0.5 tsk.salt
 
 Langtidsbagte løg:
250 g.skalotteløg
250 g.rødløg
3 kvisterosmarin
 sukker
1 tsk.olie
0.5 tsk.salt
 peber
3 spsk.citronsaft
 
 Bagte halve kartofler:
1000 g.kartofler
1 tsk.olie
0.25 tsk.salt
 
Opskrift:
Lav rødbedesalaten. Kog halvdelen af rødbederne i rigeligt vand ca. 45 minutter til de er møre, mærk med en spids kniv. Kom dem i koldt vand og smut skrællen af. Skræl de rå rødbeder. Riv både de kogte og de rå rødbeder groft. Bland dem med en dressing af cremefraiche og fintreven peberrod. Smag til med salt.

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Brun kødet på alle sider på en varm pande i smør og olie. Kassér stegefedtet. Læg kødet i et ovnfast fad og krydr med salt og peber. Tænd ovnen på 150°C. Sæt et stegetermometer i midten af stegen og steg til centrumtemperaturen er 58-60°C for rosa, 60-65°C for svagt rosa og 65-68°C for gennemstegt. Det tager 40 minutter - 1 time. Lad kødet hvile i 15 minutter.

Pil løgene. Skær dem i kvarte fra rod til top. Vend dem med rosmarinkviste, sukker, olie, salt og peber i et ovnfast fad. Sæt fadet i ovnen med kødet og bag løgene helt møre ca. 45 min. Dryp løgene med citronsaft.

Skrub kartoflerne med en grøntsagsbørste. Skær kartoflerne over på langs. Læg kartoflerne i et ovnfast fad eller på en bageplade med sølvfolie. Pensl overfladen med lidt olie. Sæt dem i ovnen sammen med kødet og løgene og indstil ovnen på varmluft 150°C. Når kødet og løgene er taget ud af ovnen, kan kartoflerne brunes under grillen i ovnen ved 250°C. Drys dem med salt.

Skær stegen i skiver på tværs af kødfibrene. Server rødbedesalat, bagte løg og bagte kartofler til.





karakterer:
Opskriften er vist 77715 gange,
og udskrevet 2958 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.7    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-09-24 08:27:08
Pas lidt på med peberroden i rødbedesalaten.

  -   2008-03-19 23:10:16
Fin opskrift. Både løg og kartofler smagte rigtig godt, og rødbedesalaten faldt i god smag.