Flæskesvær

Flæskesvær, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1

Chips / SnacksRet : Chips / Snacks - Diverse Chips / Snaks

Hovedingrediens : Svinekød - Diverse svinekød

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt af : Kirsten

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
 Rå flæskesvær
 Groft Salt
 Svinefedt
 
Opskrift:
Sværene bredes ud i eet lag på et bord. Groft salt drysses over og sværene hviler ca. ½ time. Svinefedt varmes op og når det er tilpas varmt kommes flæskesværene i. Når sværene er gennemsigtige tages de op, lægges i en sigte eller på fedtsugende papir. Drysses igen med groft salt. Afkøles. Noget af fedtet i gryden hældes fra. Når sværene er afkølet opvarmes fedtet påny og når det er tilpas varmt kommes sværene i gryden. Koger, til de er brune og kommer op til overfladen. Sværene tages op og lægges i sigte eller på fedtsugende papir - drysses med salt. Se det er verdens bedste flæskesvær.

Tips:

Sværene kan (med fordel) koges af flere gange. 1 kg rå svær giver ca. 350 g færdigkogte. Fedtet kan genbruges.





karakterer:
Opskriften er vist 33036 gange,
og udskrevet 407 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.4    (131 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2016-04-02 13:23:59
Hvordan kan man holle dem sprødet i et par dage

  -   2015-03-01 23:33:57
Jeg laver mine flæskesvær I ovnen - mest fordi der I denne familie ikke er svær nok på en flæskesteg! Så slagteren giver mig en gang rå svær ved siden af, og den lægges I et ikke for stort fad eller staniol pakket op I siderne, så det passer med stykkets størrelse og dermed holder frasmeltet fedt inde ved sværen, så den ender med at stege I eget fedt. De kan enten overhældes med kogende vand og saltes, før de kommer I ovnen - eller med fordel saltes godt og simpelthen bare langtidssteges ved ikke over 150 grader.

  -   2010-08-18 22:48:18
Kog dem ikke i fedt, det bliver alt for kalorierig, bred i stedet strimlerne ud på et bagepapir som er lukket i alle ender, og steg dem i ovnen ca. en halv til 3/4 time. Bedst hvis du skærer sværen af med lidt kød på fra en ribbensteg. Resten af ribbenstegen kan du lave som revelsben - først kogt i ca. 3/4 tune, derefter med grillkrydderi-sauce på, og ind i ovnen i ca. en halv time, så får du to "gode retter" af en billig ribbensteg. Flæskesværene smager perfekt til spegepølse-rugbrødsmad med lidt remoulade til. Eller bare som snacks - fedtet er smeltet fra på bagepapirer, og sværene afdrypper på 2-3 stykker køkkenrulle.

  -   2008-10-12 14:20:31
Hej kan man ikke lave flæskesværd i ovnen??

  -   2005-01-01 01:01:01
Der kan ikke angives nøjagtige mængder. Men til 1 kg rå svær anvendes ca. 500 g svinefedt og ca. 100 g groft salt

  -   2005-01-01 01:01:01
mængder på diverse råvare mangler !