Medisterpølse med brun sovs (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g. medister
 smør
 
Sovs: 
2 spsk.hvedemel
5 dl.kogevand fra medisteren
 kulør
 salt
 peber
 
1000 g.kartofler
 
400 g.rødkål
 
Medisterpølsen sættes over i rigeligt letsaltet vand og bringes i kog, trækker 5-10 minutter i vandet.

Pølsen skæres i stykker ca. 10 cm. og steges i smør på pande.

Mel drysses på panden som medisteren er stegt på og røres i resterne af fedtstoffet. kogevand fra medisteren tilsættes lidt efter lidt, gives lidt kulør og koges igennem et par minutter. Smages til med salt og peber.

Serveres med kogte hvide kartofler og rødkål.

Hakket oksekød med kartoffellåg (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
800 g.kartofler
500 g.hakket oksekød
1 spsk.olie
1 tsk.tørret timian
1 grøn peberfrugt
1 rød peberfrugt
1 ds.hakkede tomater
3 dl.cremefraiche 9%
150 g.revet cheddarost
 salt
 peber
 
 
Skær de skrællede kartofler i tynde skiver og kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld kartoflerne i en sigte til afdrypning.

Brun derefter det hakkede kød i fedtstof til det smuldre og skifter farve. Bland de skivede peberfrugter og tomaterne i og drys med salt, peber og timian. Lad det småstege 5-6 min. og hæld blandingen i et smurt ovnfast fad, ikke for dybt.

Vend forsigtigt kartoflerne med creme fraichen og fordel dem oven på kødblandingen. Drys med revet ost.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i ca. 20 minutter.

Svigermors drøm (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
250 g.kalkunkød
300 g.løg
400 g.champignon
1 grøn peberfrugt
0.5 ds.ananas i stykker
1 spsk.dijonsennep
2 dl.ketchup
 salt
2 tsk.karry
1 tsk.paprika
2 tsk.olie
 
Tilbehør: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Rens champignon og skær dem i grove skiver. (svits cocktailpølser eller steg baconen sprød).

Skær kødet i 1 gange 1 cm store tern, peberfrugten i strimler og løget i tern.

Varm en gryde op uden olie og svits karry og paprika et øjeblik under omrøring. Hæld de svitsede krydderier i en skål.

Kom 2 tsk olie i gryden. Svits løget heri. Tilsæt kødet og lad det skifte farve i gryden. Kom champignonskiverne i og svits til champignonerne begynder at afgive væde.

Tilsæt de svitsede krydderier, sennep, ketchup og ananasstykkerne. Kom 1 dl vand (eller fløde) i saucen og lad kødet koge mørt. Smag til med salt (tilsæt evt. bacon eller cocktailpølser).

Serveres med ris.

Tips:

Til fed udgave af opskriften:
150 g cocktailpølser eller 150 g bacon 1 dl piskefløde

Cajun skinkeschnitzler med blandede bønner (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.skinke schnitzler inderlår 1-1.5 cm tykke
1 spsk.olivenolie
 Cajunkrydderi
 
Salat 
125 g.hvide bønner
125 g.kidney bønner
2 fedhvidløg
1 løg
2 laurbærblade
 salt
 peber
 
250 g.grønne bønner
 
0.5 dlolivenolie
0.25 dlsherryvineddike eller anden eddike
 
Rødløg 
300 g.rødløg
0.5 dl.sherry
0.5 dl.sukker
 
Læg de tørrede bønner i rigeligt koldt vand 10-12 timer i køleskab - hver slags for sig.

Kog dem i to gryder med frisk koldt vand, hvidløgsfed, halve løg, 1 laurblad i hver gryde og salt. Lad dem koge til de er møre - ca. 45 minutter - se pakkens anvisninger. Hæld bønner i en sigte.

Skær hvert rødløg i 4-5 skiver, sæt evt. en tandstikker i hver skive for at holde ringene sammen. Varm sherryen og opløs sukkeret heri. Hæld marinaden over løgskiverne. Lad dem trække i 20 minutter - Vend evt. løgene efter 10 minutter.

Tag løgene op steg dem på en varm teflonpande ved middel varme i alt ca. 6 minutter. Læg dem i et fad og hæld marinaden over igen.


Rens de grønne bønner og kog dem i letsaltet vand 3-4 minutter.

Vend de tre slags bønner med olie og vineddike. Smag til med salt og peber og servér dem varme, lune eller kolde.


Dup kødet tørt med køkkenrulle og drys schnitzlerne med Cajun-krydderiet. Varm olien på panden ved kraftig varme og brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1½-2 minutter på hver side til de er netop gennemstegte.

Tips:

Cajunkrydderiet kan blandes hjemme.
2½ tsk paprika, edelsüss
2 tsk fint salt
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk stødt sort peber
1 tsk cayenne-peber
1 tsk tørret oregano (hak det evt. helt fint)
1 tsk tørret timian (hak det evt. helt fint)

Paprikagryde med oksekød - fedtfattig (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.skært oksekød
400 g.løg
1 spsk.vindruekerneolie
140 g.Tomatpure, koncentreret
5 dl.vand
2 spsk.paprika Edelsuss
 
1 rød peberfrugter
1 grøn peberfrugter
200 g.grønne bønner
 
2 dl.skummetmælk
2 tsk.Maizena
 
 salt
 peber
 
Skær kød og løg i tern og brun dette i en gryde - evt. med en smule olie. Tilsæt tomatpuré, paprika og vand, og lad det småkoge i ca. 30 minutter.

Mens kødet koger, skæres peberfrugten i tern og bønnerne i mindre stykker. Dette tilsættes efter de 30 minutter og det hele koger yderligere ca. 15 minutter.

Rør Maizenaen op med mælken. Efter endt kogetid tilsættes dette - lidt ad gangen og under omrøring. Kog op indtil det har den rette jævning - efter smag.

Server med kartoffelmos eller ris.

Tips:

Som skært oksekød kan bruges bov, tykkam, inderlår, yderlår eller klump.

Coq au vin, hane i rødvin (lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 kylling hel
150 g.bacon i skiver
150 g.skalotteløg
25 g.smør
1 fedhvidløg
200 g.champignon
1 laurbærblad
 timian tørret
0.5 dl.cognac
4 dl.rødvin
 salt
 peber
1 dl.cremefraiche 38%
 kulør
 
Smørbolle: 
25 g.smør
1 spsk.hvedemel
 
Pynt: 
 persille, frisk
 
Tilbehør: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Kyllingen deles ud i mindre stykker. Baconet skæres i smalle strimler, der steger med de pillede skalotteløg. Når dette bliver gyldent lægges kyllingestykkerne i med hvidløget i skiver og det hele brunes godt i nogle minutter.

Så tilsættes de små hele rensede champignon evt. i halve eller kvarte hvis de er store, laurbærblad og timian (har du frisk bruges det) og snurrer under låg i 10 min. Så hældes cognac og rødvin over, med salt og peber og under låg snurrer det nu videre i 30 min. til kyllingen er mør.

Kylling, løg og champignon løftes op.

Sovsen jævnes med en smørbolle af smør og mel som er rørt sammen, tilsæt lidt af gangen til tilpas tykkelse. Smages tilsættes creme fraiche og evt. ekstra hvidløg hvis du er til det, farves med kulør. Kylling og grønsager lægges tilbage i sovsen og serveres med kogte ris og og et drys hakket frisk persille.

Æggekage med bacon (søndag)

Antal personer: 2

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
125 g.bacon i skiver
 
8 æg
2 tsk.maizena
1.5 dl.mælk
1 tsk.salt
 peber
 
Pynt: 
3 tomater
2 spsk.purløg
 
Steg baconen sprød på en tør teflonpande. Læg det til afdrypning på et stykke fedtsugende papir eller køkkenrulle.

Pisk æggene sammen. Udrør maizena i mælken og tilsæt det æggene sammen med salt og peber. Pisk det let sammen. Hæld æggemassen på panden baconen er stegt på. Steg æggekagen, indtil æggemassen er stivnet, ved lav varme. Løft af og til op i æggemassen med en paletkniv af træ.

Skær tomaterne i skiver og fordel dem over æggekagen sammen med sprødstegt bacon og klippet purløg.

Server æggekagen med rugbrød.