Kalkun i spinat (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
300 g.spinat frost
900 g.kalkunbryst
5 dl.Mornaysauce
 
Salat: 
 soltørrede tomater
 icebergsalat
 pistacienødder
 bacontern
 
Først brunes kalkunen og lægges i et ovnfast fad. Den frosne spinat lægges over og mornaysovsen hældes over. Retten tilberedes i ca. 1½ time ved 175 grader C. alm. ovn.

Imens laves salaten af iceberg, soltørrede tomater i små stykker, stegte bacontern og pistacienødder.

Retten tages ud af ovnen og kalkunen tages op og skæres i passende stykker. Derefter lægges det ned under sovsen og spinaten igen.

Udover salat serveres retten evt. med hvide kartofler og flutes.

Pizzabøf (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
3 spsk.rasp
1.5 dl.mælk
500 g.hakket oksekød
1 æg
1 spsk.hakket løg
1.5 tsk.salt
 
20 g.smør
 
Sauce:  
200 g.løg
1 fedpresset hvidløg
200 g.champignon renset vægt
1 ds.flåede tomater
70 g.tomatpure koncentreret
1 dl.vand
1 tsk.oregano tørret
1 tsk.salt
 peber
 
Tilbehør:  
400 g.spaghetti
 
Raspen udblødes i mælken. Kødet røres med rasp, æg, løg og salt. Kødet formes til bøffer, som brunes på panden i smør, tages af panden.

Løget hakkes, og champignonerne skæres i skiver. Hvidløget presses.

Løg, hvidløg og champignon svitses i fedtstoffet fra bøfferne. Tomat, tomatpuré og krydderier tilsættes. Saucen småkoger ca. 5 minutter.

Bøfferne lægges i sovsen og steger færdige i saucen 4-5 minutter under låg.

Serveres med friskkogt spaghetti.

Cajun skinkeschnitzler med blandede bønner (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.skinke schnitzler inderlår 1-1.5 cm tykke
1 spsk.olivenolie
 Cajunkrydderi
 
Salat 
125 g.hvide bønner
125 g.kidney bønner
2 fedhvidløg
1 løg
2 laurbærblade
 salt
 peber
 
250 g.grønne bønner
 
0.5 dlolivenolie
0.25 dlsherryvineddike eller anden eddike
 
Rødløg 
300 g.rødløg
0.5 dl.sherry
0.5 dl.sukker
 
Læg de tørrede bønner i rigeligt koldt vand 10-12 timer i køleskab - hver slags for sig.

Kog dem i to gryder med frisk koldt vand, hvidløgsfed, halve løg, 1 laurblad i hver gryde og salt. Lad dem koge til de er møre - ca. 45 minutter - se pakkens anvisninger. Hæld bønner i en sigte.

Skær hvert rødløg i 4-5 skiver, sæt evt. en tandstikker i hver skive for at holde ringene sammen. Varm sherryen og opløs sukkeret heri. Hæld marinaden over løgskiverne. Lad dem trække i 20 minutter - Vend evt. løgene efter 10 minutter.

Tag løgene op steg dem på en varm teflonpande ved middel varme i alt ca. 6 minutter. Læg dem i et fad og hæld marinaden over igen.


Rens de grønne bønner og kog dem i letsaltet vand 3-4 minutter.

Vend de tre slags bønner med olie og vineddike. Smag til med salt og peber og servér dem varme, lune eller kolde.


Dup kødet tørt med køkkenrulle og drys schnitzlerne med Cajun-krydderiet. Varm olien på panden ved kraftig varme og brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1½-2 minutter på hver side til de er netop gennemstegte.

Tips:

Cajunkrydderiet kan blandes hjemme.
2½ tsk paprika, edelsüss
2 tsk fint salt
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk stødt sort peber
1 tsk cayenne-peber
1 tsk tørret oregano (hak det evt. helt fint)
1 tsk tørret timian (hak det evt. helt fint)

Mexicansk kyllingelasagne med Tortilla (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.kyllingefilet i strimler
2 spsk.vindruekerneolie
1 rød peberfrugt
200 g.løg
0.5 poseFajita Spice Mix
150 g.Sweet red chili salsa
1 dl.vand
2 spsk.hvedemel
2.5 dl.sødmælk
 salt
 peber
 
5 Soft Tortilla big size
200 g.revet ost
 
Hak rød peber og løg fint og svits det i madolie i en stor gryde. Tilsæt kyllingestrimlerne og svits videre i ca. 5 minutter.

Tilsæt krydderipulveret og rør rundt. Drys med 2 spsk. mel og vend rundt. Tilsæt glasset med salsasovs og 1 dl. vand og kog op. Spæd med mælk indtil du har en konsistens som en god stuvning. Lad blandingen koge for lavt blus i ca. 10 minutter og smag til med salt og peber.

Tag et stort fad eller springform 24 cm. i diameter og smør det ind i madolie. Nu skal lasagnen bygges op af tortilla, kyllingestuvning, ost og så forfra igen. Start og slut med tortilla.

Sæt lasagnen i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i 20 minutter.

Serveres med nachos og grøn salat.

Hvid labskovs gammeldags (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.skært oksekød
 
1000 g.kartofler
800 g.løg
50 g.smør
 salt
 peber
4 laurbærblade
5 dl.oksebouillon
 
Skær kødet i tern og læg det i en sigte og overhæld det med kogende vand.

Kom lidt smørklatter i bunden af en stor gryde, og derefter skiftevis løg og kartofler i skiver, og kødterninger i lag. Indimellem lægges salt, peber og laurbærblade.

Til sidst hældes kogende bouillon over og med en gaffel, hjælpes det ned til bunden. Måske skal der mere væde til, men væden skal kun lige skimtes.

Under låg småkoger det hele, til alt er mørt. Hvis kødet er velhængt, skal retten koge ca. 1 time, ellers længere.

Tips:

Som skært oksekød kan bruges bov, tykkam, inderlår, yderlår eller klump.

Indonesisk ristaffel (lørdag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
6 dl.langkornede ris
8-9 dl.vand
1 tsk.salt
 
1 kg.magert svinekød
2 spsk.olie
1 stortløg
2 fedhvidløg
2 fintsnittede porrer
1 rød peberfrugt
250 g.markchampignoner
3 spsk.Ketjap Manis (Sød sojasauce)
 evt. salt
1 tsk.sambal oelek
 
Tilbehør 
 Stegte bananer
 Bambusskud
 Stegte rejer
 Kokos
 Rosiner
 Ananasstykker
 Sambal goreng (chilipasta tilsat løg)
 Sambal manis (stærkt chili-løgkrydderi)
 Chilisauce m.m.
 Peanuts
 Karrypasta
 
Skær kødet i meget fine strimler og svits det kort i olien. Tag det fra varmen og svits herefter skivet løg, delte hvidløgsfed, fintsnittet porre og peberfrugtstrimler samt fint skivede champignoner. Kom kødet i og hæld indonesisk soyasauce på. Kog hastigt igennem, mens der røres, og smag til med sambal olek og evt. salt.

Kog risene løse.

Tilbehør:
Bananer:
Skær de skrællede bananer i skiver og rist dem kort i lidt olie tilsat karry.

Bambusskud:
Skær dem i smalle strimler som varmes i lidt af væden tilsat soya.

Rejer:
Vend rejerne kort i lidt hed olie, tilsat tomatpure.

Kokos:
Vend det kort på panden til det bliver sprødt.

De øvrige ingredienser serveres til i små skåle.

Endvidere kan der serveres kroepek oedang og kroepek bridge, der er tørrede rejebrød (købes færdige i supermarkedet). De tørre flager skal frituresteges i varmt fedtstof. Kom kun en i ad gangen, den vokser på et kort øjeblik til en stor flage, der fylder det meste af gryden.

Bondeomelet med bacon (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
12 æg
2.5 dl.kaffefløde
 Salt
 peber
 
16 skiverbacon
 
8-12 kogte kartofler i tern
4 tomater i skiver
4 spsk.hakket purløg
 
Æg og fløde piskes sammen, salt og peber tilsættes.

Baconskiverne risten på en pande.

Kartoffel og tomatskiver ristes i baconfedtet og fordeles over panden. Æggemassen hældes over og omeletten steges færdig.

Omeletten serveres fra panden og drysses med de hakkede krydderurter og bacon. Der kan spises rugbrød til.

Tips:

Husk at en omelet bør være blød på overfladen og ikke stegt tør som sålelæder. Det er en god idé at røre i æggemassen med en gaffel. Til denne begynder at stivne.