Kalkunschnitzler med sprødt låg og ærtepure (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.kalkunschnitzler
 
200 g.flødeost naturel
1 dl.kartoffelchips
 frisk dild
 
Pure: 
350 g.grønne ærter
4 skalotteløg
100 g.flødeost naturel
 salt
 peber
 
 kartofler
 lidt olie
 
Rør flødeost med knuste kartoffelchips og friskklippet dild.

Brun kalkunschnitzlerne kort i olie på panden. Drys dem med salt og peber og læg dem i et ildfast fad. Fordel ostemassen ligeligt på schnitzlerne og stil dem i en 220 grader C. alm. ovn til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.

Ærtepure:
Kog ærter og kvarte skalotteløg i saltet vand i ca. 8 minutter. Blend dem med en stavblender eller brug foodprocessoren. Tilsæt lidt af kogevandet mens der blendes, men pas på, at pureen ikke bliver for flydende. Pureen varmes igennem i gryden og røres med flødeost og en del friskkværnet peber. Tjek, om der skal tilsættes mere salt.

Pureen serveres til schnitzlerne sammen med f.eks. kogte kartofler, vendt med dildkviste.

Peberfrugter med oksekød (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
400 g.løg
500 g.oksekød hakket
 salt
 peber
 
5 peberfrugter
25 g.reven parmesanost
 
Kartoffelsalat: 
1000 g.kogte kartofler
250 g.cherrytomater
1.5 dl.sorte oliven
100 g.salatløg
200 g.feta
1 bdt.dild
2 spsk.kapers
 evt.hvidløg
 
Dressing: 
3 spsk.olivenolie
3 spsk.hvidvinseddike
1 tsk.salt
 peber
 
Pil løgene og skær dem i tynde skiver. Smelt fedtstoffet og kom løgene ved. Tilsæt kødet og lad det snurre ca. 6-8 min. Drys med salt og peber.

Skær peberfrugterne i halve. Rens peberfrugterne og befri dem for frøstol og kerner. Fordel kødblandingen i peberfrugterne. Smør et lille fad med fedtstof og kom de fyldte peberfrugter deri. Drys med parmesan.

Bag dem i ovn ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 1/2 time.

Pistacienødder eller skivede oliven kan blandes i kødet og gør retten ekstra pikant.


Kartoflerne skæres i tern, tomater og oliven halveres, salatløget hakkes og dilden skæres groft.

Det hele vendes i dressingen.

Dressing:
Olivenolie, hvidvinseddike, salt og peber piskes sammen.

Pølserisotto (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g.kyllingepølser
300 g.porrer
1 grøn peberfrugt
30 g.smør
1 tsk.karry
200 g.langkornede ris
6 dl.vand
 peber
 salt
 
Skær pølserne i skiver.
Fjern rodskiven og de groveste grønne blade fra porrerne, skær dem i skiver og skyl dem godt.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær den i terninger.


Varm smørret i en dyb pande og svits karry, porreringe og peberfrugt få min. Tilsæt pølseskiver og rå risottoris og lad det svitse med et øjeblik. Hæld vand ved, krydr med peber og lad retten komme i kog. Dæmp varmen og lad retten simre under låg 20 minutter, til væden er opsuget. Smag evt. til med salt.

Servér direkte fra panden.

Tips:

Retten kan tilsættes 200 g. grønne ærter. De skal varme med de sidste 5 minutter. Røget medisterpølse kan erstatte frokostpølserne, den befries for skind og skæres i terninger.

Pizzabøf (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
3 spsk.rasp
1.5 dl.mælk
500 g.hakket oksekød
1 æg
1 spsk.hakket løg
1.5 tsk.salt
 
20 g.smør
 
Sauce:  
200 g.løg
1 fedpresset hvidløg
200 g.champignon renset vægt
1 ds.flåede tomater
70 g.tomatpure koncentreret
1 dl.vand
1 tsk.oregano tørret
1 tsk.salt
 peber
 
Tilbehør:  
400 g.spaghetti
 
Raspen udblødes i mælken. Kødet røres med rasp, æg, løg og salt. Kødet formes til bøffer, som brunes på panden i smør, tages af panden.

Løget hakkes, og champignonerne skæres i skiver. Hvidløget presses.

Løg, hvidløg og champignon svitses i fedtstoffet fra bøfferne. Tomat, tomatpuré og krydderier tilsættes. Saucen småkoger ca. 5 minutter.

Bøfferne lægges i sovsen og steger færdige i saucen 4-5 minutter under låg.

Serveres med friskkogt spaghetti.

Kylling med rygeost og dampede grønsager (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 storkylling eller bornholmerhane
100 g.rygeost
1 bdt.persille
1 bdt.purløg
1 tsk.salt
0.75 tsk.peber
 evt.hvidløg
 
Dampede grønsager: 
400 g.nye gulerødder
300 g.forårsløg
500 g.grønne asparges
1000 g.spidskål
25 g.smør
1 tsk.salt
1 spsk.frisk estragon
 
1000 g.nye kartofler
 
Gnid kyllingen indvendigt med salt.

Bland rygeosten med hakket persille, fintsnittet purløg, salt og peber. Løsn forsigtigt skindet fra brystet ved at føre en finger forsigtigt rundt mellem skind og kød, dette gøres fra halsen og indefter. Fyld rygeostblandingen i en sprøjtepose og sprøjt blandingen ind mellem skind og kød, tryk forsigtigt blandingen rundt i et jævnt lag.

Fyld persillestilke og indmad ind i kyllingen og læg den i et ovnfast fad med brystet opad.

Steg kyllingen 1 time ved 200 grader C i almindelig ovn, eller 170 grader C i varmluftsovn.

Dampede grønsager:
Skær gulerødderne i lange skrå stykker. Forårsløg og asparges skæres i ca. 5 cm stykker på skrå. Spidskålen skæres i kvarte.

Læg gulerødderne i en sauterpande eller en stor gryde. Fordel smør over og drys med estragon og 1 tsk. salt. Hæld 1 dl. vand ved og læg tætssluttende lå på. Sæt panden over stærk varme i 3 minutter.

Tilsæt løg, asparges og spidskål og damp yderligere 5 minutter. Pas på at ikke al væde damper af, da tilsættes ekstra væde.

Serveres med nye kartofler.

Tips:

Brug allerhelst en stor kylling på 1600 gram eller mere

Bjørns dyrekølle (lørdag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1 dyrekølle
50 g.røget spæk
5 dl.bouillon
 persille
5 dl.fløde
 salt
 peber
 
Sauce: 
5 dl.fløde
1-2 spsk.ribsgele
 kulør
 salt
 peber
 
Køllen pudses af skær evt. senen over ved knæledet så køllen kan være i gryden. Spækket skæres i mindre stykker. Med en kniv stikkes der huller i køllen som fyldes med stykker af spæk.

Køllen brunes godt af i en stegegryde sammen med afpudset fra køllen og sværen fra spækket. Persille lægges i gryden og bouillon hældes over, det får lige lov til at koge op før gryden sættes i ovnen ved 200 grader C alm. ovn i ca. 2 timer uden låg, køllen vendes jævnligt.

Efter ½ time tilsættes fløden.

Køllen tages op og får lov til at hvile en 10-20 minutter inden den skæres i skiver.

Sauce:
Evt. ben, svær og persille fiskes op, mel drysses over, det står lidt så det suges op af fedtet. Piskefløden tilsættes og saucen koges op og farves med kulør. Saucen sigtes og smages til med salt og peber.

Serveres med kogte kartofler, evt. smørvendte kartofler, ribsgele og evt. en waldorfsalat.

Tips:

Har du ikke en gryde som kan gå i ovnen kan du i stedet bruge bradepanden.

Ostegratineret skinkeschnitzel med svampe (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tykke
15 g.smør
1 spsk.olie
 salt
 peber
 
175 g.bacon i skiver
300 g.løg
250 g.svampe, kantareller eller champignon
0.5 dl.piskefløde
1 bdt.persille
 salt
 peber
 evt.saucejævner
 
4 skivertoastbrød
1 dl.revet ost, Emmentaler
 
Dup skinkeschnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr schnitzlerne med salt og peber. Lad smør og olie blive gyldent på en pande ved kraftig varme. Brun schnitzlerne ca. 1 minut på hver side. Læg schnitzlerne til side.

Skær baconskiverne i små stykker. Skær løget i terninger og svampene i skiver.

Rist bacon og løg på panden et par minutter, damp svampene heri ca. 2 minutter.

Tilsæt fløde, hakket persille, salt og peber. Dæmp varmen, damp under låg ca. 1 minut. Hvis stuvningen er meget tynd jævnes med saucejævner.

Rist toastskiverne på brødrister. Læg dem side om side i et ovnfast fad. Læg en skinkeschnitzel på hver skive brød, dæk kødet med svampeblandingen, drys den revne ost over. Gratinér i alm. ovn eller under grill, til osten er gylden.
Servér straks.

Server med saltagurker eller syltede agurker, salat efter årstiden, evt. ekstra brød.