|
Tofu
|
Beskrivelse:sojabønneprodukt; lidt som feta i konsistensen. Smager ikke af meget i sig selv, men kan marineres. Kan bruges til mange ting, lige fra desserter og dressinger, til kødefterligning, eller til at lave vegetabilsk "æggekage". Fås i helsekostbutikker, og hos visse etniske grønthandlere og i visse supermarkeder.
Tofus historie
Tofu daterer sig helt tilbage til år 164 f.v.t., da den kinesiske prins Liu-An, der var både vegetar, taoist og alkymist, sad og var grundig træt af sine puritanske sojabønner og den evindelige salat morgen, middag og aften.
I årevis eksperimenterede han og hans kokke med at udnytte sojaen på andre og mere spændende måder, og en skønne dag lå den første klat tofu på hans tallerken. I konsistensen mindede den om en blanding mellem fetaost og torskerogn, og Liu-An anvendte den sidenhen på samme måde som kød, i sammenkogte retter, som pålæg, i postejer og slet og ret som snack.
Der gik mange år, før opfindelsen nåede ud over prinsens køkken, men da opskriften endelig blev kendt, gik det stærkt. Omkring år 1000 nåede opskriften til Japan, hvorefter den hurtig spredtes til resten af Østasien, hvor tofu den dag i dag er en meget vigtig proteinkilde.
Tofu er i dag i mange forskellige udgaver og konsistenser spredt ud over hele verden, og især i USA har sundhedsapostle taget den til deres hjerte. Her kan man gå på tofu-bar og spise tofu-burger med tofu-shake og tofu-is til dessert. Herhjemme forhandles tofu gennem helsekostforrretningerne, og prisen er relativ høj, ca. 25 kr. for 250 g. Til gengæld får man meget for pengene.
Tofus ernæringsværdi
Tofu kan erstatte både mælk, æg, ost fløde og kød i de fleste opskrifter.
Tofuens indhold af proteiner hører til den type, som bedst kan udnyttes af menneskekroppen, og i modsætning til kød, som oftest indeholder 10-12 pct. fedt, har tofu et fedtindhold på kun 4 pct. Proteinindholdet er helt oppe på 50 pct., og kulhydraterne udgør 15 pct.
Ligesom andre sojaprodukter indeholder også tofu rigelige mængder af jern, kalium og kalcium. Af vitaminer er der især A, B og E, der gør tofuen til et sundhedsprodukt. Både hjertelægerne, kræftforskerne, vegetarer og miljøforkæmpere er begejstrede for dette vegetabilske proteinprodukt, som i fremtiden måske kan tage markedsandele fra bøffen og koteletten. Men også psykologerne er glade for tofu. Den indeholder nemlig det interessante stof cholin, som indgår i et andet stof, acetylcholin, der fungerer som en slags kemisk budstikke i nervesystemet. Undersøgelser viser, at en øget mængde acetylcholin muligvis kan gøre hjernen mere lærevenlig og mindre glemsom.
|
|
|