EmediateAd

      Forside

      Kategorier

      Udvidet søgning

      Nyhedsbrev


      Debat forum

      Teknik

      Brugerservice

      Kontakt

      Annoncering


      Viden om mad

      Kalorieberegner

      Matoppskrift.no

      Indkøbs App

      Links


      Ugens horoskop

      Kryds og Tværs

      Din hjemmeside

      TV Vestsjælland





Påskens historie

Påsken er som så mange andre traditioner og højtider et sammensurium af religioner, hedenske skikke og folketraditioner


For at finde påskens oprindelse skal vi langt tilbage i historien, faktisk helt tilbage til det gamle testamente.

Da israelitterne ville udvandre ville egypterne ikke give dem lov, og gud sendte i alt ti plager, hvoraf den sidste var døden, hvorom der står.

Den aften, døden kom, talte Gud til Moses og sagde:
"Nu kommer den tid, som hedder påsken for os. Den skal I fejre ved at stå op og smøre blod fra et lam på jeres dørstolper og karme, så døden kan se, at der bor jøder i huset, og gå forbi jeres huse, når jeg i nat sender ham til egypterne."

Alle jøderne smurte blod på deres dørstolper, og døden gik forbi deres huse uden at gøre deres sønner fortræd. Ordet påske betyder for-bi-gang, men i de egyptiske huse, hvor døden ikke gik forbi, blev der gråd og klage.

Jøderne frelste deres liv i påsken, og sammen flygtede de ud af Egypten, og derfor er påsken jødernes største højtid. Flugten gik så hurtigt, at de ikke fik gær med, og derfor måtte de spise usyret brød. Lige siden har jøderne spist påskelam og usyret brød i påsken - og de gør det den dag i dag - til minde om dengang, da de flygtede ud af Egypten med Moses i spidsen.


Næste gang vi støder på lammet er med Jesus hvor der står i biblen Johannes Døberen sagde "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd. Det er om ham, jeg har sagt: Efter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til før mig. Jeg kendte ham ikke, men for at han skal åbenbares for Israel, derfor er jeg kommet og døber med vand."

Den sidste nadver bestod også af usyret brød, og som bekendt blev Jesus ofret som lammet blev det.

I forbindelse med den muslimske jul offer hver familie stadig et lam, som de skal give til de fattige.

Nu til dags så tænker vi mere på påskelam som små søde uldtotter der render rundt på marken omkring påske


Påskeægget:
Påskedag fik alle et eller flere smukt dekorerede påskeæg som gave.
Folk gik på besøg hos hinanden, og særlig børnene legede forskellige lege med deres påskeæg.
Denne skik holder man stadig i hævd, selvom æggene nu tit er af sukker eller chokolade i stedet for at være hønseæg.
Vi ved ikke, hvor eller hvornår skikken med påskeæg er opstået, men den kendes fra hele Europa og endnu fjernere egne.
Et æg er jo en livløs ting, men alligevel har det livet i sig. Derfor er det vel naturligt nok, at ægget er blevet et symbol på livets opståen og på foråret.
I Indien findes en myte om, at hele verden er opstået af et æg.

Men hvorfor lige give et æg. Det er jo ikke ligefrem åbenlyst, at påske og æg hænger sammen.
Nogle af grundene til det med ægget er, at æg var mere værd i gamle dage, de blev faktisk brugt som betalingsmiddel i visse sammenhænge, og samtidig ligger påsken på et tidspunkt, hvor hønsene lægger flere æg.
Det blev dog først helt almindeligt altid at benytte påskeæg som bod, da man begyndte at bruge de såkaldte kommercielle gækkevers, som kunne købes hos diverse bog- og papirhandlere.


Påskeharen:
I vore dage er påskeharer blevet en lige så almindelig påskepynt som lam, kyllinger og æg.
I Sønderjylland er det skik, at børnene påskemorgen går ud i haven og leder efter de æg, som påskeharen har gemt derude.
Ligesom høns holder påskeharen mest af at lægge sine æg et lunt, blødt og lidt skjult sted.
Så hvis man gerne vil have påskeharen til at komme, kan man lave påskereder af tørt græs, mos eller lignende.

Påskeharen kommer fra Tyskland og England, men er også meget kendt i Amerika.
Oprindeligt hører påskeharen ikke hjemme i Danmark.
Haren blev nemlig regnet for et ondt og ulykkebringende dyr.
I mange egne af landet har man været bange for at spise harekød, og denne afsky er også blevet overført på kaninkød.
Alligevel er haren blevet jaget, dels fordi den var et skadedyr, der kunne ødelægge afgrøder og træer, dels for skindets skyld.
Grunden til, at man anså haren for at være et ondt dyr, var, at Fanden og hekse tit tog hareskikkelse. Der findes utallige historier.


Ligesom lam er kyllinger et forårssymbol. Får føder kun lam en gang om året, sidst på vinteren eller tidligt om foråret. Høns kan derimod lægge æg og ruge kyllinger ud hele året rundt. Dog falder ægproduktionen om vinteren, og tidligere gik den nogle gange helt i stå. Det skete, fordi hønsene ikke fik nok at spise. Men ved påsketiden var der kommet så meget grønt udenfor, at hønsene igen havde overskud til at lægge æg og ruge kyllinger ud. Men kyllinger er dog mest knyttet til påsken, fordi kyllinger kommer ud af æg, og æg er det mest brugte påskesymbol overhovedet.

Påskefrokosten er blevet en moderne tradition. Familie og venner samles og spiser et godt måltid. Der er helt sikkert æg på bordet, og også gerne kylling eller lam. Æg har man altid spist til påske, men kyllinger og lam var som regel ikke gamle nok til at blive slagtet så tidligt på foråret.

Gækkebreve er en dansk tradition, som aldrig har bredt sig ud over landets grænser. Når de første vintergækker viser sig, er det tid til at sende gækkebreve.

At drille og narre:
Gække betyder at drille eller narre, og det går ud på, at modtageren af brevet skal gætte, hvem der har sendt brevet. Hvis modtageren ikke gætter det, skal vedkommende give et påskeæg, og bliver til nar til næste februar.

Gækkebrevstraditionen stammer helt tilbage til 1600-tallet, hvor det var meget udbredt, i adelen og det højere borgerskab, at sende bindebreve på folks navnedag.
Dengang blev de fleste opkaldt efter en helgen, og helgens dag blev ens navnedag.
Der var modsat gækkebreve ikke anonyme afsendere.
I stedet kunne bindebrevet indeholde en silkesnor med knuder på, hvis modtageren ikke kunne binde knuderne op, inden solen gik ned, skulle han eller hun betale en bod, som oftest var en fest.
Man kunne også placere brevet steder, hvor modtageren kunne komme til at røre det mod sin vilje.
Hvis man havde rørt brevet, skulle man betale sin bod.

Påskens opskrifter
Her kan du se påskens opskrifter