Panerede koteletter med champignon a la creme (Mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g. svinekoteletter  
salt  
peber  
hvedemel  
1 æg  
rasp  
50 g. smør  
 
Champignon a la creme:  
400 g. champignon  
25 g. smør  
2.5 dl. piskefløde  
salt  
peber  
 
Smørbolle af:  
10 g. smør  
1 spsk. hvedemel  
 
500 g. grønne bønner  
1000 g. kartofler  
 
          Koteletterne krydres med salt og peber. Vendes først i mel, så i sammenpisket æg og til slut i rasp. Steges på pande i smør eller margarine 4-5 minutter på hver side.

Champignon a la creme:
Champignonerne renses og skæres i kvarte. De sauteres i det smeltede smør et par minutter. Fløden tilsættes og det småkoger igen et par minutter til champignonerne er møre. Saucen jævnes med en smørbolle og smag til med salt og peber, og evt. lidt citronsaft.

De grønne bønner koges møre i letsaltet vand.


Kommentar:
  -  2008-10-28 10:11:53
super opskrift

  -  2009-11-03 10:48:15
Hvad kan man skifte champinoner ud med?

canada  -  2011-03-31 16:50:14
jeg bruger Campbell's Cream of Mushroom soup. Man kan jo bare tilsætte flere mushrooms.

Amerikansk kalkunpie (Tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Dej:  
175 g. hvedemel 
75 g. smør 
1 æggeblomme 
2 tsk. tørret timian 
1 knsp. salt 
0.5 dl. vand 
 
Kalkunfyld:  
300 g. kalkunbryst 
100 g. løg 
300 g. gulerødder 
100 g. blegselleri 
30 g. smør 
3 spsk. hvedemel 
3 dl. hønsebouillon 
1 tsk. tørret timian 
salt 
peber 
 
Pensling  
æggehvide  
 
          Hak smørret i melet og smuldr det ensartet. Tilsæt æggeblomme (gem hviden) og krydderier og saml hurtigt dejen med koldt vand. Eller kom samtlige ingredienser i en food-processor, og dejen er samlet på rekordtid. Læg dejen i køleskabet, mens fyldet tilberedes.

Kalkunfyld:
Skær kalkunkødet i smalle strimler. Rengør grøntsagerne og skær dem i strimler eller skiver.

Varm smørret på en stor pande og svits kød og grøntsager heri nogle minutter for god varme, mens der røres. Drys melet over og tilsæt suppen gradvist under omrøring. Smag stuvningen til med timian, salt og peber.

Fordel fyldet i bunden af at tærtefad (ca. 27 cm i diameter).


Rul dejen ud og læg den over fyldet som låg, skær den til i siderne og tryk den godt fast.

Udstik resterne af dejen med en lille form. Pensl dejen med sammenpisket æggehvide. Fæstn de små figurer på dejlåget, pensl igen og bag derefter pien i ovnen ved 200 grader C i ca. 45 minutter.


Kommentar:
Kit  -  2010-07-01 15:38:01
Det vil sige at der ikke er nogen tærte bund - "kun" et låg?

  -  2010-09-14 17:23:52
Det er jo en pie og ikke en tærte

Anne - Grethe  -  2010-12-09 09:44:32
Opskriften hedder Amerikansk kalkunPIE så selvfølgelig er det ikke en tærte

Kartoffellasagne (Onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g. porrer  
2 løg  
1 dåse chili- tomater  
1 kg kartofler  
500 g hakket oksekød (10 % fedt)  
2.5 dl. kvark  
 
          Steg løg i en lillebitte klat olie på varm pande. Hæld en sjat vand ved (det gør løgene bløde), og steg så oksekødet sammen med løgene. Krydr med salt, peber og hvidløgspeber (eller hvidløg). Hæld stegepandens indhold i et ovnfast fad.

Rens og snit porrerne i ringe, og bred dem ud over kødbunden. Kom nogle klatter fromage frais over dette. Krydr med salt og peber.

Skræl kartoflerne og skiv dem i tynde skiver. Læg skiverne lagvis ovenpå fromage frais''en, og slut af med at hælde en dåse chilitomater ud over kartoffellaget. Krydr igen med salt og peber.

Sættes midt i ovnen og bages 1½ time ved 200 grader.

Kan serveres som det er eller med salat eller flûte til.


Kommentar:
tn  -  2007-10-10 08:40:07
super lækker ret. Hele familien nød den.

  -  2008-10-15 23:09:24
2½ dl. formage frais

  -  2008-10-16 14:14:37
smager skønt men kartoflerne kan godt virke tørre.

Lone  -  2008-10-18 11:51:39
Lækker, og børnene elsker det. Men prøv at komme en morney sauce (Arla)over kartoflerne, i stedet for chilitomater - smager 10 gang bedre.

hb  -  2008-10-22 10:37:41
Det smagte fantastisk, og det var nemt at lave. God hverdags-familieret

Sara  -  2008-10-22 20:30:36
Man kunne også blande dåsen med chilitomat med kødet, og lave en bechamel sovs, og hælde den over kartoflerne.

Sofie  -  2009-01-29 17:18:38
kan man erstatte porrer med noget og hvis ja hvad så?:D

Majken  -  2009-02-05 19:46:18
Brugte forårsløg i stedet for løg :P Men skal retten have lidt sovs i sig? Fordi det var der ikke noget af i min.. Fromage frais'en lå i klumper rundt omkring, er det meningen det skal flyde ud? Men det smager rigtig godt :D

PN  -  2009-11-15 18:17:52
Jeg gad godt vide hvordan det ser ud på tallerkenen hos andre. Jeg mener det kommer da ikke til at ligne lasagne når det hældes på tallerkenen. Retten er sikkert helt fin men det kan da vel ikke hænge sammen så det ligner en lasagne, vel?

Kylling i karry (Torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
25 g. smør  
2 tsk. karry  
4 kyllingefileter  
300 g. løg  
1 tsk. sukker  
1.5 tsk. salt  
peber  
0.5 dl. vand  
5 dl. Hvid MælkeSauce  
400 g. grønne æbler  
 
Tilbehør  
7 dl. vand  
4 dl. ris  
1 tsk. salt  
 
          Smelt smørret i en sauterpande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Svits kyllingestykkerne ca. 1 min. på hver side og tag dem op.

Svits løgene i ca. 1 min. Tilsæt sukker, salt, peber og vand. Læg kødet tilbage i panden. Kog det ved svag varme og under låg, ca. 12 min. på hver side (ca. 24 min. i alt).

Tilsæt æbletern og MælkeSauce. Kog retten ved svag varme og under forsigtig omrøring i ca. 2 min. Smag til.

Tips:

Tilbehør:
mangochutney 320 g løse ris eller 500 g frisk pasta


Kommentar:
Laura  -  2007-06-12 11:44:01
Jeg bruger altid kokosmælk i denne ret...

Den bedste  -  2007-06-15 21:41:09
det er super super lækkert, men hjemme hos os spiser vi det altid med ananas, banan skiver, peanuts, rosiner og kokosmel oven på. Der er intet bedre kan jeg godt fortælle. Prøv det!

Mogens  -  2007-10-04 09:58:44
To gange karry lige efter hinanden?? Er det særlig opfindsomt?

Arne  -  2007-10-04 16:10:18
Kære Mogens man har da selv lov at være lidt kreativ, ellers ser det lid skidt ud.

  -  2008-02-12 12:02:03
Det smager bare så godt. Hanne

Anders  -  2008-02-14 01:39:16
Hold da helt ferie hvor er den ret god! Anders

Kirsten  -  2008-05-15 07:42:00
Jeg skiftede Karolines mælkesauce ud med en dåse kokosmælk. Kom rosiner og ananas i. Dryssede kokosmel på til sidst. mums :-)

  -  2009-07-11 17:50:11
Super opskrift... hurtig og nem og smager bare rigtig lækker :) Vi bruger også altid kokosmælk, det gør den lidt mere lækker.

  -  2010-02-24 16:59:35
jeg synes den er dårlig !!

  -  2010-05-13 11:36:11
Skal der æbler i? eller kan man komme noget andet i, i stedet for?

Mig:)  -  2013-02-14 16:45:47
Jeg har aldrig lavet det før:) men det vil jeg prøve nu:)

Mørbrad i gryde (Fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g. svinemørbrad  
25 g. smør  
 
150 g. bacon  
1.5 spsk. karry  
1 tsk. paprika  
200 g. løg  
200 g. cocktailpølser  
 
5 dl. svinebouillon  
1 spsk. majsstivelse  
peber  
salt  
 
1000 g. kartofler  
 
          Du renser først mørbraden for hinder og skærer den i skiver. Så bruner du dem på panden med smør og kommer kødet i en gryde, når det er gennemstegt.

Skær baconen i skiver, og steg skiverne på panden, til de er let ristede. Tilsæt derefter karry, paprika, hakket løg og pølserne, som steges let og kommes i gryden.

Panden koges af med bouillon og lidt majsstivelse, og bouillonen hældes i gryden, der varmes op.

Til denne gryderet smager det godt med kartofler.


Kommentar:
mette  -  2007-01-25 22:48:35
smager rigtig godt og nem at lave er god til til gæster så man ikke skal stå i køkkenet i flere timer, det er ikke sidste gang den bliver lavet

Kirsten  -  2007-04-14 19:13:54
Fordi det var "lørdagsmad" skiftede jeg bouillonen ud med ½ l madlavningfløde. Det var bare lækkert, og så spiste vi pomes frites til :-)

Malene  -  2007-04-16 18:16:59
Jeg synes retten er bedst med ris til. Lav sovsen lidt tyndere end når man laver den til kartofler

Birgit kjær  -  2007-04-20 22:40:47
Nem og lækker - men en sjat piskefløde gør - som altid - godt!

  -  2008-03-19 15:41:27
der kan også serveres ris eller kartofelmos og frisk salat

  -  2008-03-19 15:45:00
skal den værre ekstra god når man skal have gæster, kan man tilsætte madlavnings fløde og det jævner også sovsen.

  -  2008-10-23 22:02:17
God ret. Folk klager over der tit er fløde i retterne, og nu er her én uden fløde og SÅ vil folk have fløde i! Det er ikke nemt.....Suk

Katharina  -  2008-10-31 08:52:13
ääähm ja ser meget lækker ud :D

Den sunde  -  2008-10-31 15:05:40
PUH BADDER! Hader den slags mad! Der er jo ingen grøntsager eller noget som helst fornuftigt i!!!

grethe  -  2008-10-31 16:01:57
der er vel ingen der forhindre den sunde i at lave et fad grønsager til denne forrygende ret, eller hvad?

  -  2009-01-15 16:06:52
Helt ærligt - så kan man ikke sige puh badder om mad. Det er godt nok ikke spor voksent - og ja, man kan jo gøre som man vil - tilsæt selv flere grøntsager.

mona  -  2009-01-25 08:34:38
kan folk dog ikke selv finde ud af og koge grønsager.

Lene  -  2010-01-28 05:00:43
Til den sunde. Hvorfor kikker du på u sumde opskrifter?? og kan du ikke finde udaf at koge nogle grønsager selv-???

køkkenassistenten  -  2010-02-01 21:20:37
Tilsæt evt. champignon og gulerod... Det bliver retten ikke mindre lækker af

Kenneth  -  2011-11-28 13:25:42
Hvis man vil have føde så skal man bruge fløde, madlavnings fløde er en ringe erstatning efter min mening, så her passer bouillon fint, og skal den have gas så brug den ægte fløde

  -  2013-03-15 17:59:34
Hvor lang tid tager retten at lave, og hvor længe skal det sådan koges sammen?

Roastbeef ovnbagt (Lørdag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1600 g. roastbeef snøret  
1.5 spsk. olivenolie  
1.5 spsk. smør  
salt  
peber  
 
Rodfrugt timbaler:  
300 g. gulerødder  
300 g. persillerødder  
4 æg  
2 dl. sødmælk  
2 dl. piskefløde  
salt  
peber  
 
Hasselback Kartofler:  
1500 g. kartofler  
50 g. smør  
 
Stegte rodfrugter:  
300 g. gulerødder  
300 g. pastinak  
1 spsk. smør  
1 spsk. olivenolie  
salt  
peber  
 
Champignonsauce:  
500 g. Champignoner  
1 spsk. olivenolie  
1 spsk. smør  
2 spsk. hvedemel  
5 dl. piskefløde  
 
          Varm olie og smør op. Brun kødet godt på alle sider. Drys med salt og peber, og stil stegen i en forvarmet ovn ved 210 grader C i 35-50 minutter, afhængig af kødets tykkelse, og hvor rødt du vil have det.

Pak straks det færdigstegte kød godt ind i stanniol og viskestykker, og lad det trække mindst 15-20 minutter inden udskæringen.

Rodfrugt timbaler:
Gulerødder og persillerødder koges meget møre.

Blend gulerødderne i en foodprocessor, tilsæt æg, mælk og fløde og blend til en ensartet masse. Smag til med salt og peber.

Fordel massen i godt smurte små runde folieforme, halvt op. Bages ved 150 grader c. i en ½ times tid.

Persillerødderne blendes på samme måde i en foodprocessor, tilsæt æg, mælk og fløde og blend til en ensartet masse. Smag til med salt og peber.

Fordel massen oven på de nu bagte forme (der lige har fået lov til at stå et øjeblik og falde lidt sammen) og bag igen i en ½ times tid.

Hasselback Kartofler:
Skræl kartoflerne. Skær dem i tynde skiver, MEN IKKE helt igennem. (det gøres let ved at lægge den skrællede kartoffel i en træ-grydeske, før den skæres). Smør et fad med lidt smør og sæt kartoflerne med skiverne opad. Krydr med salt og kom en lille teske smør på hver kartoffel.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. ½ time til kartoflerne er lysebrune.

Stegte rodfrugter:
Gulerødder og pastinak skæres i 5 cm. stave og koges ca. 5 minutter i letsaltet vand. Vandet hældes fra og grønsagsstavene dampes tørre. Smør og olie varmes på en pande og grønsagsstavene steges mørre, krydres med salt og peber.

Champignonsauce:
Champignonerne renses og skærres i skiver, svitses i olie ved høj varme, evt væde hældes fra og gemmes til saucen champignonerne tages op.

Smør smeltes på panden og melet røres i, fløde eller mælk tilsættes lidt efter lidt mens der piskes, væde fra champignoner og stegen tilsættes, farves med kulør og smages til med salt og peber.

Tips:

Centrumstemperatur ved brug af stegetermometer.

Rød 50-60
Rosa 60-65
Gennemstegt 65-68


Kommentar:
Lisbet Rosleff Sørensen  -  2007-08-02 11:31:34
Den er simpelthen bare lækker

Karoline  -  2007-08-02 14:00:43
En lille sjat rødvin i sovsen gør den kun mere smagfuld

Solveig  -  2007-08-02 19:56:53
Bliver den ikke meget gennemstegt?

Vivian  -  2008-01-17 11:03:14
Det ser rigtig lækkert ud og skal prøves på lørdag. Skal der vand i bradepanden?

momse  -  2008-01-26 10:22:37
lav bare flere rodfrugte timbaler... de kan fryses og bruges en anden dag

Anja  -  2008-02-23 23:21:56
Lavede kun sovsen idag, men er en Super lækker sovs. og virkelig let og lave. Jeg har aldrig lavet champingonssovs, men selv jeg kunne finde ud af det :O) resten af retten skal jeg lave på lørdag når svigerfamilen kommer på besøg :D

bente  -  2008-04-10 15:21:59
jeg syntes en roastbeef skal steges i en gryde. Man beregner 5 min på hver side og der er 6 sider på en roastbeef. Derefter skal den stå i 15 min med et viskestykke over da stanniol får den til at stege videre og ødelægger den hvis den skal være rød indeni. Men resten af opskriften løder lækker.

Spaghetti Alfredo (Søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g. stegt oksekød  
250 g. ærter og gulerødder  
1.5 spsk. Olie  
 
2 tsk. Paprika edelsuss  
1 tsk. Karry  
Salt  
Peber  
 
Tomatsovs:  
1 ds. Hakkede tomater  
Vand  
Salt peber  
Krydderurter efter smag  
 
400 g. spaghetti  
 
          Kødet skæres i strimler Rist kødet i lidt olie og tilsæt så ærter og gulerødder. Smag til med krydderierne. Retten skal kun lige have til den er gennemvarm.

Tomatsovs:
Tomaterne blendes med lidt vand, koges op og smages til med salt, peber, oregano, basilikum eller andre krydderurter efter smag.

Serveres med kogt spaghetti


Kommentar:
Johnni  -  2010-06-24 10:21:04
Hvilken slags udskæring er det fra , Det kød der skal bruges

Per  -  2010-06-28 15:43:11
Det er en resteret så det betyder ikke så meget hvilken udskæring.