Kalkun i wok med blandede grøntsager (Mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g. kalkunkød i strimler  
1 spsk. majsolie  
1 fed finthakket hvidløg  
 
1 pose kinesisk wokblanding  
1 spsk. soyauce  
2 spsk. sød chillisauce  
 
Tilbehør:  
7 dl. vand  
4 dl. ris  
1 tsk. salt  
 
          Varm olien i wok eller stor pande og rist finthakket hvidløg heri. Tilsæt kødet, rist det i et par minutter under omrøring og tag det op.

Hæld grøntsagerne i panden, rist i 5 minutter, bland kødet ved og rist yderligere et par minutter, før retten smages til med soyo- og chilisauce.

Kan serveres med ris og godt brød.

Pølserisotto (Tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
500 g. kyllingepølser  
300 g. porrer  
1 grøn peberfrugt  
30 g. smør  
1 tsk. karry  
200 g. langkornede ris  
4 dl. vand  
peber  
salt  
 
          Skær pølserne i skiver. Fjern rodskiven og de groveste grønne blade fra porrerne, skyl dem godt og skær dem i skiver. Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær den i terninger.

Varm smørret i en dyb pande og svits karry, porreringe og peberfrugt få min. Tilsæt pølseskiver og ris og lad det svitse med et øjeblik. Hæld vand/bouillon ved, krydr med peber og lad retten komme i kog. Dæmp varmen og lad retten simre under låg 20 minutter, til væden er opsuget. Smag evt. til med salt.

Servér direkte fra panden.

Tips:

Retten kan tilsættes 200 g. grønne ærter. De skal varme med de sidste 5 minutter. Røget medisterpølse kan erstatte frokostpølserne, den befries for skind og skæres i terninger.

Timianpandekage med spidskål og oksekød (Onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
Dej.  
75 g. hvedemel  
75 g. majsmel  
1 knsp. salt  
2 tsk. Tørret timian  
2 æg  
2 dl. Vand  
50 g. smør  
 
Fyld  
300 g. spidskål  
75 g. bacon i skiver  
350 g. hakket oksekød  
2 tomater  
1 spsk. Chilisauce  
salt  
peber  
 
          Mel, majsmel, salt, timian og æg røres sammen. Varm smørret op og rør halvdelen godt ind i dejen. Tilsæt vand og rør det dammen. Lad dejen hvile en halv time.

Pensl en varm Tefal-pande ca. 20 cm. i diameter med smeltet smør og hæld dej på. Bag dem gyldne på begge sider ved ikke for stærk varme.


Snit spidskålen. Skær tomaterne i mindre stykker.

Skær bacon i korte strimler og svits dem i en gryde. Tilsæt kødet og svits det, til det er gennemstegt. Tilsæt tomaterne, kålen, chilisaucen, salt og peber. Svits det i 5-10 min.

Ved anretningen rulles pandekagerne om fyldet og serveres med salat.

Stegt flæsk med persillesovs (Torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g. svinebryst . stegestykke med svær.  
 
Sovs:  
2 spsk. hvedemel  
3.5 dl. letmælk  
10 g. smør  
Salt  
peber  
1 bdt. persille  
 
1000 g. kartofler  
 
          Skær svinebrystet i ½ cm tykke skiver, hvis De ønsker sprødt flæsk. Tykke skiver giver ofte flæsk, som er blødt indeni. Dup skiverne tørre med køkkenrulle.

På pande:
Varm panden godt op. Læg skiverne på panden, og brun dem ½-1 min. på hver side. Skru ned til middel varme, og steg dem gyldne og sprøde. Vend skiverne ofte. Læg skiverne på fedtsugende papir. Drys med salt. Hvis kødet er meget magert, kan det være nødvendigt med lidt olie på panden fra starten.

I ovn:
Læg skiverne på en rist over en bradepande med alufolie i bunden. Det letter rengøringen. Stil den i den øverste halvdel af en kold ovn, og tænd på 200 grader. Lad skiverne blive gyldne på den ene side, før de vendes og steges færdige på den anden side. Stegetiden er noget længere i ovn end på pande.

Sovs:
Pisk mel og 1 dl mælk til jævning i en tykbundet gryde. Pisk resten af mælken i. Bring sovsen i kog under piskning, og lad den småkoge ca. 5 min. Tilsæt fedtstoffet, og smag til med salt og peber. Tilsæt skyllet, hakket persille. Sovsen kan også laves ved opbagning.

Farseret kyllingefilet med krydderurtesauce og tagliatelle (Fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g. kyllingefilet  
1 æg  
0.5 dl. piskefløde  
0.25 tsk. karry  
0.25 tsk. revet muskatnød  
0.5 tsk. groft salt  
150 g. babyspinat  
 
Sauce:  
2 dl. hønsebouillon  
1 dl. piskefløde  
1 tsk. kørvel  
1 tsk. dild  
1 tsk. persille  
25 g. smør  
salt  
peber  
 
Tilbehør:  
500 g. frisk tagliolini  
100 g. rucola salat  
2 bøftomater  
3 spsk. olie  
 
          2 kyllingefileter deles i lange, tynde og falde skiver. Skiverne lægges så de lapper lidt over hinanden på et stykke mikrobølgeovnsfilm (eller staniol), til de danner en firkant. De 2 resterende fileter skæres i mindre stykker og blendes til en fin fars sammen med æg, salt, muskatnød og karry. Flødes tilsættes til sidst.

Blanchér spinaten og tryk den fri for væde. læg spinaten ud over firkanten af kyllingefileter. Den fine fars smøres oven på spinaten. Firkanten rulles stramt sammen om fyldet og rouladen sættes i ovnen i ca. 35 minutter ved 180 grader C.

Kog de 2 dl. hønsebouillon ned med 1 dl. piskefløde til den er jævn. Lige inden servering kommes de hakkede krydderurter i. Saucen tages af blusset og 25 g. koldt smør piskes i. Smag til med salt og peber.

Pastaen koges efter anvisning. Skyl rucolaen og nip den i mindre stykker. Bøftomaterne udkernes og skæres i små stykker/strimler. Lige inden servering vendes tomater, rucola og pasta i 3 spsk. varm olie.

Farsbrød med italiensk smag (Lørdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
6 skiver toastbrød  
2 æg  
1 dl. tomatjuice  
2 fed hvidløg  
2 spsk. persille frisk  
2 tsk. oregano tørret  
salt  
peber  
500 g. oksekød hakket  
80 g. parmaskinke tynde skiver  
150 g. revet ost  
7 laurbærblade  
 
1 ds. tomater  
2 dl. svinebouillon  
salt  
peber  
oregano  
 
Tilbehør:  
1000 g. kartofler  
 
Tomatsalat:  
4 tomater  
100 g. løg  
 
          Tænd ovnen på 175 grader. Riv brødet fint og bland det med sammenpisket æg, tomatjuice, knuste hvidløg, og kryderier.

Tilsæt kødet og ælt det godt igennem. Bred farsen ud på et stk bagepapir, skær fedtkanten af skinken og læg dem på farsen. Drys med revet ost og rul sammen som en roulade.

Læg det i et smurt ovnfastfad med samlingen ned og tryk enderne lidt sammen.

Stik laurbærblade i overfladen af farsen og sæt fadet i ovnen 45-60 min.

Efter 20 minutter hædes en dåse tomater over farsbrødet.

Brødet tages op og tomater og væde hældes i en gryde evt. med lidt bouillon, blendes og koges op. smages til med salt, peber og opregano.

Serveres med friskkogte kartofler og tomatsalat med finthakket løg-uden dressing.

Ostegratineret skinkeschnitzel med svampe (Søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 28.000 opskrifter


                                                                                                             

Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g. skinkeschnitzler af inderlår  1 cm tykke
15 g. smør  
1 spsk. olie  
salt  
peber  
 
175 g. bacon i skiver  
300 g. løg  
250 g. svampe kantareller eller champignon  
0.5 dl. piskefløde  
1 bdt. persille  
salt  
peber  
evt. saucejævner  
 
4 skiver toastbrød  
1 dl. revet ost Emmentaler  
 
          Dup skinkeschnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr schnitzlerne med salt og peber. Lad smør og olie blive gyldent på en pande ved kraftig varme. Brun schnitzlerne ca. 1 minut på hver side. Læg schnitzlerne til side.

Skær baconskiverne i små stykker. Skær løget i terninger og svampene i skiver.

Rist bacon og løg på panden et par minutter, damp svampene heri ca. 2 minutter.

Tilsæt fløde, hakket persille, salt og peber. Dæmp varmen, damp under låg ca. 1 minut. Hvis stuvningen er meget tynd jævnes med saucejævner.

Rist toastskiverne i ovnen eller på brødrister. Læg dem side om side i et ovnfast fad. Læg en skinkeschnitzel på hver skive brød, dæk kødet med svampeblandingen, drys den revne ost over. Gratinér i ovnen eller under grill, til osten er gylden.
Servér straks.

Server med saltagurker eller syltede agurker, salat efter årstiden, evt. ekstra brød.