Antal personer: 4![]() |
|
|
Hak rød peber og løg fint og svits det i madolie i en stor gryde.
Tilsæt kyllingestrimlerne og svits videre i ca. 5 minutter. Tilsæt krydderipulveret og rør rundt. Drys med 2 spsk. mel og vend rundt. Tilsæt glasset med salsasovs og 1 dl. vand og kog op. Spæd med mælk indtil du har en konsistens som en god stuvning. Lad blandingen koge for lavt blus i ca. 10 minutter og smag til med salt og peber. Tag et stort fad og smør det ind i madolie. Nu skal lasagnen bygges op af tortilla, kyllingestuvning, ost og så forfra igen. Start og slut med tortilla. Sæt lasagnen i ovnen ved 200 grader C i 20 minutter. Serveres med nachos og grøn salat. |
Antal personer: 4![]() |
|
|
Puds mørbraderne fri for sener og hinder, eller få slagteren til det. Skær dem i 1-2 cm tykke skiver. Tryk dem lidt fladere med håndroden og krydr dem med salt og peber. Steg først halve skivede løg gyldne og bløde på panden - bløde løg får man, hvis der kommes rigeligt fedtstof på panden, lige inden løgene tages af. Hold løgene lune. Kom et nyt hold fedtstof på panden og steg mørbradbøfferne hurtigt på begge sider - det er sart kød så steg det kun 1-2 minutter på hver side, så er de gennemstegte uden at være tørre. Anret de lune mørbradbøffer med løgene og server med agurkesalat til. |
Antal personer: 4![]() |
|
|
Skær de skrællede kartofler i tynde skiver og kog dem i letsaltet vand i 10 min. Hæld kartoflerne i en sigte til afdrypning. Brun derefter det hakkede kød i fedtstof til det smuldre og skifter farve. Bland de skivede peberfrugter og tomaterne i og drys med salt, peber og timian. Lad det småstege 5-6 min. og hæld blandingen i et smurt ovnfad, ikke for dybt. Kom kartoflerne ovenpå og fordel cremefraichen over. Drys med revet ost og sæt fadet i ovnen ved 225 grader C i ca. 20 minutter. Serveres alene eller med groft brød til. |
Antal personer: 4![]() |
|
|
Farsen deles i 4 og formes som en bøf. drysses med lidt salt og peber. Vendes i sammenpisket æg og herefter i raspen. Steges på en stegepande i ca. 6 minutter på hver side. Eller brun dem i ca. 2 minutter og læg dem derefter i en lille bradepande og steg dem færdige i ovnen ved ca 200 graderi 20 minutter. Ærter og gulerødder koges i ca 10 minutter i vandet. Lav en smørbolle af mel og margarine. Når ærter og gulerødder er kogt færdig tages de op og smørbollen tilsættes og røres godt ud. småsimrer 5 minutter for at tage evt. melsmag. efter 5 minutter tilsættes ærter og gulerødder igen og der røres forsigtigt rundt. tilsæt lidt salt. Serveres med kartofler. |
Antal personer: 4![]() |
|
|
Hak løgene fint og steg dem gyldne i olie. Tilsæt jordnøddesmørret. Del kyllingen i mindre stykker, og læg dem i en gryde med løg og jordnøddesmør. Tilsæt tomatpuré, chili og peberfrugter skåret i tern, knust hvidløg og salt. Lad dem stege i 10-15 minutter. Hæld vand ved, så det næsten dækker. Lad retten småkoge til kyllingen er mør 45-60 minutter. Retten serveres med ris. Man kan også bruge Assida (majsgrød) eller Kisera (gærede pandekager af durra eller majs). Tips: I Sydsudan bruges frisk peber og hvidløg sjældent. Men det bruges i andre områder under påvirkning fra andre madtraditioner. Det giver retten en stærkere smag. |
Antal personer: 4![]() |
|
|
Kødet klippes i kanten, så kanterne ikke trækker sig ved stegningen. Kødstykkerne krydres med salt og peber, brunes på en pande og lægges i en gryde. De snittede løg og gulerødder svitses på en pande og tilsættes kødet, sammen med de øvrige ingredienser. Lad retten småsimrer i 2½ til 3½ timer. Kødet skal kunne pilles fra benet med en gaffel. Kødet fiskes op med en hulsi og lægges over i et serveringsfad. Sovsen smages til med fløde og vin og jævnes. Sovsen hældes igen over kødet. Kartoflerne skrælles og koges. Vandet hældes fra og kartoflerne dampes godt. Herefter moses kartoflerne i kogende mælk og piskes sammen med margarine, salt og peber. |
Antal personer: 4![]() |
|
|
Kog kartofler og gulerødder i tern møre i usaltet vand. Mos dem og rør æggeblommer i en ad gangen. Tilsæt skinketern og smag til med salt og peber. Vend forsigtigt stivpiskede æggehvider i, kom i smurt fad og drys med ost. Bag 20-25 min ved 225 grader C og server straks. |