Kastanjekage

Kastanjekage, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

Kager i formRet : Kager i form - Springformkage

Hovedingrediens : Nødder - Kastanier

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
200 g.hvedemel
100 g.Smør
75 g.Flormelis
1 Æggeblomme
 
 Fyld:
750 g.Kastanjer
150 g.Smør
150 g.Sukker
2 spsk.Vanillesukker
1 tsk.Kanel
2 Æg
2 Æggehvider
 
 Diverse:
1 Springform 24 cm
2 spsk.Amaretto
 
Opskrift:
Lav en mørdej af mel, smør, flormelis og æggeblomme. Stil den koldt i 1 time.

Kastanjerne snittes med et kryds i toppen og ristes på en plade i ovnen ved 200 grader. Lad dem afkøle.
Kastanjerne afskalles og den dunede hinde fjernes.
Damp kastanjerne i lidt vand ved svag varme i 20 min. Afkøles og pureres/blendes.

Smør røres sammen med sukker, vanillesukker og kanel. De 2 æg deles i blommer og hvider. Blommerne røres i sukker/smørblandingen. Alle hviderne piskes stive.

Ovnen opvarmes til 180 grader. Springformen beklædes med mørdejen. Dejen forbages 10 min.

Kastanjemosen kommes i smør/sukkermassen sammen med de stive hvider. Kastanjemassen fyldes i springformen og kagen bages færdig i ovnen i 50 min.

Kagen dryppes med Amaretto og sigtes med flormelis når den er kold.
Serveres med kold sødet flødeskum.





karakterer:
Opskriften er vist 19225 gange,
og udskrevet 339 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
5    (2 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2023-10-18 12:01:39
Man skal jo bruge spisekastanjer, ikke HESTEkastanje

  -   2016-10-15 11:35:59
Brug kun ægte kastanier (spise kastanier )

  -   2008-10-27 14:07:01
Hestekastanier smager ikke godt. De indeholder nogle stoffer, der gør dem bitre

  -   2008-10-27 14:05:39
Nej det mener jeg ikke du kan, jeg ved faktisk ikke helt hvorfor, om hestakastanier er giftige eller de bare smager dårligt.

  -   2008-10-18 21:02:19
Hvilken slags kastanjer? Kan man bruge almindelige hstekastanjer??