Börek med kødfyld

Börek med kødfyld, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

HovedretterRet : Hovedretter - Farsret - Farsretter

Hovedingrediens : Lammekød - Hakket lammekød

Oprindelsesland : Tyrkiet

TyrkietIndsendt :     

Ingredienser:
 Dej:
10 dl.hvedemel
2 tsk.bagepulver
2 tsk.salt
½ dl.olie
2 dl.yoghurt naturel
2 æg
50 g.blødt smør eller margarine
1 pisket æg til pensling
 
 Fyld:
1 løg
1-2 fedhvidløg
2 spsk.olivenolie
300 g.hakket lammekød
2 dl.vand
2 spsk.Konc. tomatpuré
 salt
 groft kværnet peber
 
Opskrift:
Kom 8-9 dl hvedemel i en skål sammen med bagepulver og salt. Pisk æggene sammen med olie og yoghurten og rør det sammen med melblanding til en dej. Kom til sidst resten af melet og små stykker af det bløde smør i dejen og ælt det godt sammen.

Fyld:
Pil og hak løg og hvidløg og svits løgene i olie. Kom det hakkede lammekød i og brun det lidt, inden vandet hældes ved. Smag til med tomatpuré, salt og peber. Lad fyldet simre ca. 5-7 minutter uden låg, så lidt af væden koger ind. Fyldet må ikke være for fugtigt. Lav små boller af dejen, rul dem ud til cirkler og kom lidt af fyldet på. Knib kanterne godt sammen om fyldet og sæt bollerne på bagepapir på en plade med sammenføjningerne nedad. Eller rul bollerne ud til cirkler, kom lidt fyld på den ene halvdel af cirklen og fold den anden over til halvmåneformede börek. Pensl med æg og bag dem midt i en 225° varm ovn ca. 20-25 minutter, afhængig af størrelsen. De penslede börek kan drysses med birkes eller "jomfru i det grønne" - kan købes i tyrkiske forretninger - før bagning.





karakterer:
Opskriften er vist 36009 gange,
og udskrevet 913 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.5    (20 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2012-04-03 21:40:07
Tak men kan i ik sætte et billede? Og til hvor mange personr er det? Kan man ik nøjes med 1æg eller uden æg??

  -   2011-06-10 16:11:51
Kan de fryses?

  -   2010-09-07 13:43:30
man spiser dem med frisk salat ved siden af:-) salaten består af aguark, tomat, løg og persille. alt skal skæres i små firkanter og blandes sammen og drysses med persille lidt salt og olie og citron.

  -   2008-11-26 20:33:29
Spiser man det som det er eller med noget til?

  -   2007-01-08 22:32:53
De er altså bare gode. Nu er det 3. gang jeg laver dem, og de bliver bare bedre og bedre :)