Fyldte auberginer

Fyldte auberginer, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Pers.

Diverse TilbehørRet : Diverse Tilbehør - Tilbehør

Hovedingrediens : Oksekød - Hakket oksekød

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
Fyldte auberginer, billede 4 Fyldte auberginer, billede 1 Fyldte auberginer, billede 2 Fyldte auberginer, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
2 auberginer
2 spsk.salt
 
500 g.hakket oksekød (10-12%)
10 g.margarine
1 løg
1 fedpresset hvidløg
2 dl.revet selleri
1 grøn peber
3 tomater
1.5 tsk.frisk eller tørret timian
1 spsk.Worcestershire sauce
1 æg
2 spsk.tomatpuré
1 tsk.salt
 peber
 
1 dl.rasp
15 g.smør
 
 flutes
 grøn salat
 
Opskrift:
Auberginerne flækkes på langs og drysses med salt. Trækker ca. 1/2 time.

Skylles og koges 5-7 min. i letsaltet vand. Skallerne udhules, så der er 1 cm kød tilbage. Skallerne stilles i et smurt ovnfast fad.

Indmaden hakkes med en kniv. Oksekødet svitses i margarine. Indmaden svitses med. Løget hakkes og svitses med. Hvidløg, selleri og peberfrugt i terninger svitses med. Tomaterne skoldes, flås, hakkes og tilsættes. Timian og Worcestershire sauce tilsættes. Tages af varmen.

Æg, tomatpuré, salt og peber tilsættes.

Fyldet fordeles i skallerne. Drysses med rasp. Små smørklatter fordeles over. Stilles i ovnen ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 40 min. på midterste ribbe.

Serveres med flutes og grøn salat.





karakterer:
Opskriften er vist 83997 gange,
og udskrevet 2210 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.1    (16 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2015-05-03 14:43:11
Maaske et dumt spoergsmaal, men efter det har vaeret i ovnen spiser man saa selve auberginen, eller kun 'indmaden'?

  -   2014-02-11 21:21:54
Muuuums :D Puttede dog gulerødder og bladselleri i istedet for alm. selleri , bestemt ikke dårligt :) Kan klart spises en anden gang :)

  -   2013-05-22 12:23:40
Hej jeg kan ikke forstå den del med ægget, skal den været hårdt kogt???

  -   2011-06-30 22:04:47
Det var satme lækkert. Vi puttede revet ost over istedet for rasp, og undlod sellerien (ikke stor fan der). Absolut noget vi skal have igen.

  -   2011-05-17 09:49:41
Smager godt! Jeg brugte kun 300 g kød og to små auberginer så kunne fyldet næsten være i auberginerne med top. Gav dem 30 min. i ovnen. Smager også godt kolde dagen efter. Opskriften rækker til 2 - 3 personer med en salat til.

  -   2010-05-04 21:03:59
Med nyrevet parmesan får det fuglene til at synge. Skal prøve med revne gulerødder næste gang. Fyldet fylder ganske rigtigt meget.

  -   2010-04-30 18:03:49
De er super gode! Men de kan sagtens nøjes med 20 min ved 250 grader. De smager supergodt med ost på toppen. Og evt lidt revet gullerødder. Men når de bliver brune, hvad er de så? Og det er svært at få alt fyldet til at være der!