Marineret okselårtunge

Marineret okselårtunge, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Oksekød - Okselårtunge

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
800 g.okselårtunge
3 dl.hvidvin
 
 Marinade:
100 g.mayonnaise
2 store bundt basilikum
1 spsk.Dijonsennep
 saft af en citron
2 fedhvidløg
 salt
 peber
 indkogt kogelage fra lårtungen
 
Opskrift:
Brun lårtungen i en gryde i olie til den er pæn gylden og hæld så hvidvinen ved. Drys med salt og peber og lad kødet simre under låg i ca. 35 min., mens det vendes flittigt. Hvis vinen er ved at dampe væk, hældes lidt vand ved. Tag gryden af varmen og lad kødet ligge og trække i væden, til det er koldt. Vend det en gang imellem.

Herefter tages kødet op, og lagen koges ind til ca. 1/2 dl og stilles så til afkøling.

Mayonnaisen røres med meget fint hakket basilikum, hakket hvidløg og den indkogte, kolde kogelage. Marinaden smages til med sennep, citronsaft samt salt og peber.

Den kolde lårtunge skæres i meget tynde skiver og smøres med marinaden. Anrettes på fad og serveres f.eks. med en varm Tomatlasagne.





karakterer:
Opskriften er vist 50730 gange,
og udskrevet 1102 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.4    (34 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2012-03-31 10:19:25
den ser afskylig ud, men når den er færdi ser den godt ud OG smager godt

  -   2005-01-01 01:01:01
Super lækker ret og nem at lave