Stegte sild i koriander- og æbleeddike

Stegte sild i koriander- og æbleeddike , Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 1 Portion

ForretterRet : Forretter - Forretter med fisk og skaldyr

Hovedingrediens : SildeFisk - Sild

Oprindelsesland : Danmark

DanmarkIndsendt :      Red :

Ingredienser:
300 g.sildefilet
1 dl.rugmel
 olie/smør
 salt
 peber
1 dl.vand
2 dl.eddike
3 dl.sukker
1 tsk.korianderfrø
1 madæble
0.5 løg
 
Opskrift:
Hvis sildens rygfinne ikke er fjernet, skal du først gøre dette. Det er let at klippe den af. Fileterne skylles og duppes tørre, hvorefter du krydrer dem med salt og peber på kødsiden. Fold dem på midten (på tværs), så det kun er skindsiden, der vender ud. Fileterne kan nemlig let smuldre, hvis de bliver stegt på kødsiden.

Vend fileterne i rugmel. Almindeligt hvedemel kan også bruges, men rugmel giver en bedre smag. Hvis du ikke har rugmel, kan lidt hvedemel "ristes" i ovnen ved 150° i et par minutter, og det giver næsten sammen resultat. Pas på at melet ikke bliver brændt.

Steg fileterne på panden i en blanding af smør og olie. Det giver det bedste resultat, da smørret giver en god smag, og olien kan tåle en højere temperatur. Sildefileterne skal steges hårdt 2-3 min. på hver side ved høj varme. Under stegningen krydres begge skindsider med både salt og peber. Læg de stegte sildefileter i et fad.

Vand, eddike og sukker koges op, og korianderfrøene tilsættes sammen med æble og løg. Begge dele skal være skåret i tynde både (lad blot skrællen blive på æblet). Lagen koges i 2-3 min. Når koriander- og æbleeddike er afkølet, hældes den over de kolde, stegte sild.





karakterer:
Opskriften er vist 15313 gange,
og udskrevet 434 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.8    (8 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2013-12-23 15:22:58
Elsker de sild. Meget bedre end alm sild i eddike

  -   2011-12-03 12:37:44
Lagen skal ikke sigtes inden den hældes over sildene. De kan spises med det samme men de bliver bedre af at trække et par dage.

  -   2007-04-09 15:45:49
En dejlig variabt af stegte sild i eddikelage

  -   2005-01-01 01:01:01
brugte æbleeddike og ahorsirup samt mindre sukker og stødt koriander. Meget pikante sild