Urtepottebrød

Urtepottebrød, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4 Portioner

Brød boller kiksRet : Brød boller kiks - Diverse brød

Hovedingrediens : Mel - Diverse mel

Ukendt oprindelseslandKilde : Augustenborgs opskriftsamling

Indsendt :      Red :

Ingredienser:
900-1000 g.hvedemel
1 spsk.salt
20 g.gær
1 spsk.sukker
4 dl.lunken mælk (evt. kærnemælk)
2.5 dl.lunkent vand
4 spsk.smør
 
Opskrift:
Hæld væsken i et bagefad. Opløs gær og sukker heri. Tilsæt nu så meget hvedemel at man får en meget dynd dej - som tynd ymer. Lad denne dej stå og forgærer ca. 1-2 timer, dækket med et fugtigt klæde.

Tilsæt nu salt, og resten af melet, eller så meget mel dejen kan tage, dvs. at den er smidig og glad og slipper bord og fingre. Ælt godt igennem med hænderne til dejen er blank og glat. Lad dejen hæve under et fugtigt klæde til dejen har dobbelt størrelse.

Slå dejen ned og del den i 4 dele. Ælt hvert stykke igennem en gang til og form dem så til kugler og anbring dem i urtepotterne. (12-14 cm. i diameter). Urtepotterne har inden stået i blød i vand i ca. 30 minutter, hvorefter de er tørret og smurt godt med smør. Pres dejen godt ned i urtepotterne. Dæk potterne til med et fugtigt klæde og lad dejen efterhæve ca. 30-60 minutter.

Varm ovnen op til 225 grader. Stil urtepotterne på nederste ribbe i ovnen, og bag brødene ca. 40 minutter

Tips:

Urtepottebrød er meget dekorative - og urtepotter (af ler) er gode bageforme. Nye potter af ler rengøres grundigt. Lad dem tørrer, hvorefter de pensles med smeltet smør. Stil potterne på en bageplade og lad dem stå i ovnen 30 minutter ved 225 grader. De ryger voldsomt. Lad dem køle af. Husk at formene ALTID skal smøres med smør inden brug.

Anskaf fx. nogle små urtepotter og bag portionsbrød - det er meget dekorativt - urtepotterne fyldes ca. halvt op med dej - og bages i øvrigt som ovenstående.





karakterer:
Opskriften er vist 9051 gange,
og udskrevet 195 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4    (1 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2018-04-12 16:38:26
Hej angående urtepotterbrød Kan jeg komme urter i dejen og Hvormeget Nye Potter skal de i ovnen i kold ovn Med den angivet opskrift vh connie