Dyreragout med tranebær og svampe

Dyreragout med tranebær og svampe, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 12 Pers.

HovedretterRet : Hovedretter - Diverse Hovedretter

Hovedingrediens : Rådyr - Dyresmåkød

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :
Dyreragout med tranebær og svampe, billede 4 Dyreragout med tranebær og svampe, billede 1 Dyreragout med tranebær og svampe, billede 2 Dyreragout med tranebær og svampe, billede 3
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
 Ragout:
2500 g.dyrekød fra bov eller kølle i tern
 Olie til stegning
2 løg i tern
3 fedhvidløg
15 dl.kraftig rødvin
15 dl.vand
2 dl.rødvinseddike
2 laurbærblade
2 tsk.peberkorn
10 enebær
4 Nelliker, hele
 Skal af en appelsin i store stykker
4 kvistetimian
4 kvisterosmarin
 Gaze til krydderierne
3 spsk.hvedemel
 salt
 peber
 
300 g.tranebær
1 dl.akaciehonning
1200 g.blandede svampe f eks. markchampignon østershatte shitake-svampe
2 fedhvidløg
 salt
 peber
0.5 bdt.hakket persille
 
 Kartoffelmos på citronskiver
1200 g.kartofler
200 g.smør
4 æggeblommer
4 citroner
 Salt
 peber
3 dl.fløde
2 spsk.sennep
 
Opskrift:
Løg og hvidløg sautere s i olien, til de er klare. Skru op, tilsæt kødet og brun det godt. Mel drysses på og stegningen fortsætter yderligere et par minutter. Rødvin og rødvinseddike hældes ved, det koger lidt ned, vand hældes på. Enebær, nelliker og peberkorn pakkes i gaze og puttes ved sammen med resten af krydderierne. Koger til kødet er mørt 1-2 timer, afhængig af om det er bov eller kølle.

Tranebær varmes forsigtigt op i honning og stilles til side. Krydderiposen tages op af gryden sammen med appelsinskal og stilkene af timian og rosmarin. Saucen jævnes evt. Tranebærrene vendes forsigtig i ragouten, så de ikke går i stykker. Der smages til med salt og peber.

Svampe renses og ordnes i ensartede grove stykker. Lige før servering ristes de ved hård varme i olie, sammen med hvidløgene. De krydres med salt og peber, den hakkede persille vendes i. Svampene anrettes i ragouten og henover.

Kartoffelmos på citronskiver:
Kartoflerne skrælles og koges hele uden salt. Når de er møre, presses de igennem et kartoffelmosjern. Bagefter piskes de på røremaskine eller håndmikser med smør og æggeblommer. Smages til med salt og peber. Citronerne skæres i tynde skiver, herpå sprøjtes mosen med en stjernetyl. De kan med fordel laves dagen før og sættes på køl. Fløden piskes let og smages til med sennep, salt og peber. Der sættes en lille klat på hver kartoffelanretning, før de bages ved 200 grader C. alm. ovn, til de er gyldne og gennemvarme.





karakterer:
Opskriften er vist 46497 gange,
og udskrevet 1508 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
4.3    (3 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2009-01-20 13:25:13
God idé med kartfoffelmosen, det ser rigtig flot ud. Dog synes jeg, citronsmagen bliver for voldsom, især fordi smagen bliver bitter, når citronerne bliver bagt. Man kan sagtens bage kartoffelmosen direkte på bagepapiret.

  -   2005-01-01 01:01:01
Det ser spændende ud, vi prøver.