Æble tærte 04

Æble tærte 04, Opskrift, Alletiders, Kogebog
Antal: 4

Kager i formRet : Kager i form - Tærte

Hovedingrediens : Frugt - Æbler

Ukendt oprindelseslandIndsendt :      Red :

Ingredienser:
125 g.smør
125 g.sukker
4 æg
150 g.hvedemel
2 tsk.bagepulver
0.5 citron reven skal heraf
0.5 tsk.salt
40 g.smør til formen
7 små eller 3-4 store æbler
0.5 citron
1 tsk.kanel
2 tsk.sukker
 
Opskrift:
Skær smørret i stykker og rør det sammen med sukker til en jævn masse. Det er en god idé at lade det stå på køkkenbordet en times tid i forvejen. Tilsæt under fortsat omrøring et æg ad gangen. Massen skal være helt jævn, og ægget absorberet, inden næste ingrediens tilsættes. Bland mel og bagepulver, rør det i, og tilsæt en anelse reven citronskal og lidt salt. Smør en springform omhyggeligt. Hæld dejen i. Vask æblerne. Fjern blomst, kernehus og stilk. Skær dem i halve. Lav fine riller i skrællen med en gaffel. Dryp med citronsaft, så mørkner æblerne ikke. Læg æblestykkerne i et mønster oven i dejen i formen. Drys kagen med kanel og sukker. Bag i den forvarmede ovn ved 180 grader i ca. 50 min. Stik en strikkepind i kagen. Hænger der fugtig dej ved, skal den have 5 minutter mere. Tag kagen ud af formen, og stil den til afkøling på en rist. Server den lun, eller sæt den tilbage i formen, inden den er fuldstændig afkølet.





karakterer:
Opskriften er vist 13213 gange,
og udskrevet 307 gange.

Bedømmelse af denne opskrift:
3.6    (6 stemmer)
1 2 3 4 5        
       (1=dårligst, 5=bedst)


Kommentar fra:

Kommentar:

Kommentaren skal godkendes før den bliver synlig
Kommentarer

  -   2008-10-17 23:58:43
kagen smager ikke af så meget. Så husk at komme nok af æbler på og spar ikke på kanel og sukker. kom appelsin i istædet for citron, ved ikke om det kan påvirke. men den var nu nem og hurtig at lave... :)det er mere en sandkage med æbler, end en tærte. men en af de bedre sandkager vi har prøvet..