Da vi ikke har en samlet beskrivelse af allergi over for både æg og gluten, så har vi valgt at vise beskrivelse af allergi over for æg og gluten som to selvstændige beskrivelser.
Æggeallergi
Æg er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn, men over halvdelen vokser fra allergien, inden de fylder 5 år.
Der findes mange forskellige proteiner i æg, som kan give symptomer, hvis dit barn har allergi over for æg. Nogle af proteinerne findes i blommen, men de vigtigste er i hviden. Det er individuelt, hvilke proteiner man er allergisk overfor, men det har ingen praktisk betydning. Barnet er nødt til at undgå æg i det hele taget, da det ikke er muligt at sikre, at fx et æggehvideprodukt slet ikke indeholder æggeblomme.
Æggets allergifremkaldende stoffer ødelægges ikke af varme. Derfor får barnet symptomer, uanset om æggene er kogt, stegt eller bagt.
Andre slags æg
Hvis dit barn er allergisk over for hønseæg, reagerer det ofte også på æg fra andre fugle, fx dueæg, kalkunæg, strudseæg og mågeæg.
Det kan heller ikke tåle økologiske æg.
Kyllinge- og hønsekød
I få tilfælde kan børn med allergi over for æg heller ikke tåle kød fra kylling, kalkun, høne osv.
Vaccination
Vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) er baseret på kyllingefostre. Det er yderst sjældent, at børn med allergi over for æg oplever en allergisk reaktion på vaccinationen. Hvis det sker, vil det typisk være en mild reaktion i form af nældefeber og kløe. De danske anbefalinger er, at børn med ægallergi bør MFR-vaccineres på et børneambulatorium.
Hvad er glutenallergi?
Glutenallergi der også kaldes cøliaki er en tilstand, hvor man har allergi over for en del af bestanddelen gluten, som findes i korn. Gluten findes især i hvede, byg og rug.
Glutenallergi forekommer i tyndtarmens slimhinde og fører til nedsat funktion af tarmen, hvorved man har svært ved at optage kostens ernæringsbestanddele (vitaminer, mineraler, kulhydrater og fedt). Glutenallergi er en varig lidelse, der findes i alle aldersgrupper. Slimhindens funktion kan genoprettes og vedligeholdes med en kost, hvor man udelader ovennævnte kornsorter.
Hvorfor får man glutenallergi?
Der er en lille arvelig tendens. Desuden er det en forudsætning for sygdommens opståen, at man indtager kost, der indeholder de glutenholdige kornarter.
Risikoen for at udvikle glutenallergi er større, jo tidligere småbørn begynder at spise grød og brød.
I nogle lande er glutenallergi særlig hyppig (Sverige, Irland).
Coeliaki-patienter, der spiser mad med gluten, får betændelsesforandringer og karakteristiske ændringer i tyndtarmens slimhinde, og så fungerer tarmen ikke så godt.
Hvordan føles cøliaki?
Den nedsatte tarmfunktion har nogle konsekvenser for helbredet i almindelighed, fordi tarmen bliver dårligere til at optage fødens bestanddele:
væksthæmning og vantrivsel hos børn
vitamin/mineralmangel (især jern og kalk)
vægttab eller kronisk lav vægt
kronisk diaré
træthed (på grund af jern- eller blodmangel)
Kløende udslet, der skyldes hudsygdommen: "dermatitis herpetiformis"
Hvad kan man selv gøre?
Følg sundhedsstyrelsens retningslinjer om kost til børn, så de ikke får gluten-holdig mad for tidligt i livet. Typisk introduceres rugbrød og hvedebrød fra seksmånedersalderen.
Hvordan stiller lægen diagnosen glutenallergi?
Ved en slimhindeprøve fra tyndtarmen i forbindelse med en mavekikkertundersøgelse.
Ofte kan man få en mistanke ved nogle bestemte blodprøver, hvor man måler transglutaminase antistof, endomysieantistoffer og gliadin-antistoffer.
Hvordan behandles glutenallergi?
Glutenfri diæt hele livet, efter vejledning fra uddannet diætist. Man skal indtage ris, hirse, majs, soya, kartofler mm.
Man skal undgå mad/drikke der indeholder "mel", hvede, rug, byg, gluten.
Man skal undgå øl (der er brygget på korn)
Man bør i starten undgå mælkeprodukter på grund af forbigående mælkesukker-intolerans.
Man bør tage tilskud af jern og kalk samt multi-vitaminer.
Udsigt for fremtiden
Coeliakipatienter har samme fremtidsudsigter som resten af befolkningen
Diætbrud er især alvorlige for børn på grund af væksthæmningen.
Diætbrud fører til øget risiko for knogleskørhed for voksne.
Hvis diæten ikke overholdes, er der en let øget risiko for visse sjældne kræftformer (blandt andet tyndtarmskræft).
Det vil nok i fremtiden være muligt at fremstille kornsorter (hvede, rug og byg), der ikke indeholder den allergifremkaldende bestanddel i gluten.
