Kalkun i spinat (mandag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
300 g.spinat frost
900 g.kalkunbryst
5 dl.Mornaysauce
 
Salat: 
 soltørrede tomater
 icebergsalat
 pistacienødder
 bacontern
 
Først brunes kalkunen og lægges i et ovnfast fad. Den frosne spinat lægges over og mornaysovsen hældes over. Retten tilberedes i ca. 1½ time ved 175 grader C. alm. ovn.

Imens laves salaten af iceberg, soltørrede tomater i små stykker, stegte bacontern og pistacienødder.

Retten tages ud af ovnen og kalkunen tages op og skæres i passende stykker. Derefter lægges det ned under sovsen og spinaten igen.

Udover salat serveres retten evt. med hvide kartofler og flutes.

Annis Pølseret (tirsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
400 g.løg
30 g.margarine
 
500 g.pølser
3 tsk.Paprika edelsuss
 
1000 g.kogte kolde kartofler
70 g.tomatpure koncentreret
2 dl.sødmælk
 salt
 peber
 
5 dl.piskefløde
 
Pynt: 
1 bdt.purløg
 
Skræl og kog kartoflerne. Pil og hak løgene, skær pølserne ud.

Brun fedtstoffet, svits løgene, tilsæt pølser og paprika. Dæmp varmen.

Herefter tilsættes kartoflerne i skiver, tomatpuréen og mælken, salt og peber. Kog 5 min.
Tilsæt fløde, kog atter 5 min.

Drys så purløg over og server.

Tips:

Det er helt op til en selv hvor meget fløde man kommer i. Der kan sagtens bruges mælk som erstatning til fløden. Men den får ikke den kraftige smag der ellers ville komme ud af det.

Mexicansk hakkebøf (onsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1000 g.bagekartofler
4 spsk.olivenolie
 
500 g.hakket oksekød
150 g.løg
100 g.rødløg
2 tsk.chili mild, stødt
1 tsk.rød chili
1 bouillonterning, okse
 salt
 peber
 
2 ds.flåede tomater
 salt
 
Kartoflerne skrælles, skæres i stave ca. 1 cm tykke og ristes i olie på en pande ca. 10 minutter.

Løgene og jalapeño chili hakkes fint, og æltes i kødet sammen med chilipulver og bouillon (terningen smuldres med fingrene). Kødet formes til bøffer.

De ristede kartoffelstave kommes i et ovnfast fad, bøfferne lægges ovenpå, Tomater hældes over.

Bages i ovnen ca. 30 min. ved 225-250 grader C. alm. ovn.

Kyllingelår på kartoffelbund (torsdag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
4 hele kyllingelår
 
1000 g.kartofler
1 tsk.rosmarin
2 spsk.olivenolie
2 fedhvidløg
1 bdt.persille
1 tsk.salt
 peber
 
Skræl og skær kartoflerne i skiver. Lægges derefter i et smurt ovnfast fad. Krydr med salt, peber og rosmarin.

Gnid kyllingelårene med hvidløg, og kryder med salt, peber og rosmarin, dryp med olivenolie. Kyllingelårene lægges på kartoflerne i fadet.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader C. alm. ovn i 45-60 minutter. Sørg for at kyllingelårene er gennemstegte - kødsaften skal være klar.

Strø hakket persille over og retten er serveringsklar.

Eksotisk Mørbradgryde (fredag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.afpudset svinemørbrad
500 g.porre
1 rød peberfrugt
1 glaschampignoner
2 stor dåse kokosmælk (fedtfattig)
70 g.Tomatpure, koncentreret
 salt
 peber
 paprika
1 tsk.olivenolie
 
Tilbehør: 
7 dl.vand
4 dl.ris
1 tsk.salt
 
Den afpudsede mørbrad krydres med salt peber og paprika. Hvorefter den brunes på alle sider i 1 tsk. olie. Når den er brunet lægges den i et ildfast fad.

Panden koges af i kokosmælken og tomat purren. Når den har simret lidt tilsættes porre skåret i tynde ringe, røde peber i tern og champignonerne i skiver.

Det hælde over mørbraden og sættes i en ovn ved 200 grader C. alm. ovn i ca. 30-45 minutter alt efter hvor stor mørbraden er eller hvor gennemstegt den skal være.

Den tages ud af ovnen og skæres på skrå i skiver og lægges tilbage i fadet med sovsen.

Dertil serveres løse ris og flutes samt evt. grøn salat.

Tips:

Der kan bruges 250 g. friske champignoner i skiver i stedet for glas.

Culottesteg (lørdag)

Antal personer: 6

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
1500 g.okseculotte
 salt
 peber
 
6 bagekartofler
 
Culotten afmærkes, i den spids, hvorfra den kan skæres på tværs af kødtrådene. Culotten skæres fra den afmærkede spids, lidt på skrå. (Culotten er ridset på den led, som den skal skæres). Det er lettest at se, hvordan culotten skal skæres for, imens den er rå. Sæt derfor et mærke(kødpind eller tandstikker) i den ende af stegen, hvorfra der kan skæres på.


Tænd ovnen på 250 grader C. alm. ovn. Læg stegen i en lille bradepande og sæt den ind i ovnen i ca. 15 minutter eller til fedtet er gyldent.

Tag stegen ud af ovnen. Dæmp ovnens varme til 160 grader C. alm. ovn, drys salt og peber på culotten. Sæt et stegetermometer i stegen. således, at spidsen er i centrum, og sæt stegetermometeret viser 55-58 grader C, det teager ca. 30 minutter afhængig af, hvor rød stegen skal være.

Bag kartoflerne sammen med stegen, men sæt dem i ovnen ca. 30 minutter før stegen.

Tilbered salaten. imens stegen er i ovnen.

Tag stegen ud af ovnen, når stegetermometeret i stegen viser 55-58 grader C. Lad den stå tildækket. Under denne hviletid vil temperaturen i stegen stige til 60-62 grader C.

Skær culottestegen i skiver fra den ende, hvor mærket sidder.

Spaghetti Alfredo (søndag)

Antal personer: 4

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter

Alletiders Kogebog Mere end 38.000 opskrifter
Fotograf: Per © Alletiders Kogebog  

Ingredienser:
600 g.stegt oksekød
250 g.ærter og gulerødder
1.5 spsk.Olie
 
2 tsk.Paprika edelsuss
1 tsk.Karry
 Salt
 Peber
 
Tomatsovs: 
1 ds.Hakkede tomater
 Vand
 Salt
 peber
 Krydderurter efter smag
 
400 g.spaghetti
 
Kødet skæres i strimler (vi har brugt en rest culottesteg)
Rist kødet i lidt olie og tilsæt så ærter og gulerødder. Smag til med krydderierne. Retten skal kun lige have til den er gennemvarm.

Tomatsovs:
Tomaterne blendes med lidt vand, koges op og smages til med salt, peber, oregano, basilikum eller andre krydderurter efter smag.

Serveres med kogt spaghetti