Tilbage til forsiden

Brugernavn             Kodeord                               Husk

   

      Søg en opskrift


Oplæs

  Forside

  Opskrifter

  Udvidet søgning

  Ugemadplan

  Ugens opskrifter




  Brugerprofil

  Brugerservice

  Debat forum

  Tip en ven

  Teknik

  Sideinfo


Del

Share on MySpace

Alletiders Kogebog er hostet af eNavn.dk


  Ugens horoskop

  Kokketilbud

  Kalorieberegner

  Shop links

  Din hjemmeside

  Voms madleksikon

  Links





  Tema:

  Bær

  Hyldeblomst

  Jordbær

  Rabarber

  Hornfisk

  Sankt Hans

  Studentergilde




 
Denne uges opskrifter:

Chokolade muffins III

Gammeldags kanelsnegle

De bedste pølsehorn

Elisas gode jordbærtærte

Hamburgerryg i folie

Hindbærsnitter III

God kartoffelsalat

Hindbærbradepandekage

Æble- blåbærkage

Lammekølle med bagte kartofler og tzatziki



Kontakt

Annoncering på kogebogen.

Annoncering på Alletiders Kogebog

Fastelavn

Navnet, fastelavn kommer fra det plattyske Fasteabend, der betyder fasteaften - aftenen før fasten begynder.
I den katolske tid skulle man rense og "spæge" sit legeme til den store påskehøjtid på samme måde som Jesus havde gjort , da han opholdt sig i ørkenen i 40 dage.
Derfor måtte man ikke spise kød i fyrre hverdage før Påskedag. Dog behøvede man ikke at faste om søndagen.

Fastelavn har været fejret i over tusind år.
Før påskefesten skulle man faste i 40 dage, og ugen før fasten holdt man så fastelavnsfest med masser af god mad, dans, udklædning og lege.

Fastelavn falder ikke på en bestemt dato, men altid 7 uger før påske. Det kan derfor kun være fastelavn mellem d. 1. februar og d. 7. marts.

Fastelavnsriset rummer megen symbolik.
Man mente, at slagene med riset var med til at sikre frugtbarhed, så det var især unge piger og barnløse, der blev pisket med grenbundter til fastelavn.
Når en ung mand mødte en ung pige på gaden, slog han hende med riset.
Det var også en udbredt skik blandt kærester at rise hinanden, og det var børnenes særlige ret ved fastelavn at piske de voksne vågne.
Prisen for risningen var altid en bolle - deraf kommer traditionen med fastelavnsboller.

Slå katten af tønden
At slå katten af tønden er til gengæld en tradition, der stadig holdes i hævd.
Det foregår stadig, dels i kvarterer og bebyggelser fastelavnssøndag, dels fastelavnsmandag i daginstitutionerne, og de fleste børn er også stadig udklædte.
I gammel tid var det anderledes barsk at slå katten af tønden, for af og til var der en rigtig levende kat inde i tønden.
Katten skulle helst være sort og den symboliserede de mørke kræfter i naturen og i een selv.
Denne stakkels kat, der blev anset for at være et ondt og djævelsk væsen, som var i ledtog med de onde magter, skulle være syndebuk og jages ud af landsbyen.
Nogle steder skulle katten endda dræbes, når den forvildet tumlede ud af den ituslåede tønde.
Det havde været en stor fornøjelse for børn og voksne at pine den arme kat.
Da den selv var ond, skulle den én gang om året mærke ondskaben på sin egen krop.



Fastelavn hovedmenu
Her finder du opskrifter, historien om fastelavn og du har mulighed for at dele dine ideer med andre.








Linkpartner: Madnyheder.dk - Slagteren.net - Fiskeopskrift.dk - Matoppskrift.no -

Positivt.dk - Grineflip - Aniston-topliste - Algiz.dk - Ejerlejligheder